23948sdkhjf

Nic.Christiansen i ny leasing-offensiv

Tjenesten SimplyGo betyder leasing biler med nul udbetaling og med en fast månedlig leasingydelse, som inkluderer både forsikring, service og ejerafgift.
LEASING Mere end hver tredje nye bil i Danmark i 2015 blev køreklar takket være en leasingkontrakt. Den udvikling vil Nic. Christiansen med på, og derfor er virksomheden klar med aggressive leasingtilbud gennem den nye tjeneste SimplyGo. Det betyder, at man kan få fat i en en leasingbil i en periode på blot tre måneder og så op til 12 måneder. Det sker uden udbetaling og med en fast månedlig leasingydelse, som inkluderer både forsikring, service og ejerafgift.

Samtidig skal tjenesten ifølge Nic. Christiansen selv kunne tilbyde en fleksibilitet i forhold til moderne bilkunder, der vil shoppe bil 24 timer i døgnet. Derfor er SimplyGo sat op sådan, at man vælger en bil, en leveringsdato og eventuelle flere kilometer. Dernæst logger man ind med NemID, leveringssted og betaler. Leasingkontrakten kan så afslutningsvis underskrives med NemID.

Priserne starter lige nu, på grund af udsolgte biler, ved 3.395 kroner. For det beløb kommer man bag rattet i en Hyundai i30. Første betaling består af et depositum svarende til to gange den månedlige leasingydelse. Hvis bilen leveres tilbage uden skader og med det godkendte antal kilometre på tælleren, får man sit depositum tilbage. Alle biler har, uanset større og månedlig ydelse, 1500 kilometer til rådighed om måneden. Bilerne leveres standard med sommerdæk, og vinterdæk er en tilvalgsydelse.

Online-tilgang
Når bilen skal leveres, så lover folkene bag SimplyGo, at det kan ske på privatadressen eller på virksomhedens adresse, men det koster ekstra. Men hele den klare profil i forhold til at være en online portal skyldes ifølge Line Heimer, der er ansvarlig for SimplyGo:

- Vi har oplevet en stigende efterspørgsel efter ”convenience” i forbindelse med billeasing. Vores kunder efterspørger billeasing på en nem og fleksibel måde, hvor den månedlige leasingydelse inkluderer alle omkostninger samtidig med, at kunderne selv bestemmer længden på leasingperioden, udtaler Line Heimer og tilføjer:

- Danskerne foretog alene i første halvår 2015 omkring 70 millioner handler på nettet, og er fuldt ud fortrolige med det at handle online. Derfor er vi ikke bekymrede for at lancere en salgskanal for vores ny leasingforretning, som baserer sig udelukkende på en velfungerende onlineplatform, udtaler hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11