23948sdkhjf

VW's topchef i USA trækker sig

Michael Horn, Volkswagens øverste chef i USA, er færdig i firmaet.
DIESELGATE Onsdag den 4. marts blev endnu en skelsættende dag for Volkswagen. Her valgte Michael Horn, der siden 2014 har været topchef for bilproducenten i USA, at trække sig fra posten. Det sker godt et halv år efter, at den såkaldte Dielselgate-sag om svindel med bilernes udledninger brød ud, skriver flere udenlandske medier.

Michael Horn, der er 54 år gammel, forlader angiveligt virksomheden efter en "fælles aftale", som det lyder officielt fra Volkswagen. Selv vil Michael Horn ikke kommentere på sin exit.

Hans afløser er angiveligt på plads, og det bliver Hinrich Woebcken, som vil overtage posten pr. 1. april.

25 års VW-erfaring
Det er en meget erfaren VW-mand, der forlader den tyske bilproducent. Michael Horn har over 25 års erfaring hos firmaet og endte i januar 2014 i spidsen for VW US. Ifølge Automotive News var Micahel en respekteret direktør blandt Volkswagens amerikanske forhandlere. De har dog siden skulle kæmpe med det faktum, at omkring 500.000 dieselbiler i USA blev afsløret i at køre rundt med den såkaldte snydesoftware, som fik bilerne til at præstere bedre under test end i virkelighedens verden.

Artiklen er en del af temaet Dieselgate.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128