23948sdkhjf

Ny frontvinge til Kevin i Bahrain

Aerodynamiske forbedringer hos Renault kan give op mod et halvt sekund per omgang i weekendens Formel 1 løb.
FORMEL 1 Renault manglede downforce i Australien. Så når Formel 1 feltet i denne weekend skal afvikle årets andet Grand Prix i Bahrain, kommer teamet allerede med sine første aerodynamiske opdateringer.

Renault kom sent i gang med at lave deres 2016 racer, hvilket betyder, at fabriksteamet halter lidt bagud, som vi kunne se i Australien, hvor Kevin Magnussen ved start havnede bagest i feltet efter en knapt så god kvalifikation. Kevin roste dog den oprindelige bil, men fortalte også at han manglede downforce. Det får han nu, hvor Renault kommer med en helt ny frontvinge for bedre stabilitet.

Den nye frontvinge er, ifølge teknisk chef Bob Bell, en ret omfattende opdatering, som teamet har store forventninger til. Selv mindre detaljer på en frontvinge kan give op mod et halvt sekund på en omgang. Hvis det er tilfældet, har vi store chancer for at se Magnussen og hans team-makker Palmer en del længere fremme i feltet i Bahrain.

Renault har ellers meldt ud at ville koncentrere sig mest om udvikling af deres motor i den første del af året, da der kan hentes mest her.

I Bahrain er varmen en kæmpe udfordring for ikke mindst Formel-1 racernes bagdæk, og den power-orienterede bane, med fire langsider, stiller store krav til både materiel og kørere.

TV3 Sport og TV3+ fredag til søndag
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172