23948sdkhjf

Magnussen tæt på point i Bahrain

Trods en startplacering som nummer 22 kørte Kevin Magnussen sig op på en 11. plads og missede kun lige point-pladserne.
FORMEL 1 Det så ikke lyst ud, da Kevin Magnussen blev dømt til at starte som nummer 22 i søndagens Bahrain-løb på grund af, at danskeren overså et rødt lys under fredagens træning. Men faktisk formåede den unge danske kører at kæmpe sig op gennem feltet og ende på en 11. plads, hvilket placerede ham lige uden for point-pladserne.

Allerede på ottende omgang så det mere lyst ud for Kevin Magnussen, da Jenson Button fra McLaren måtte udgå. Det bragte danskeren op på en 14. plads. Med 17 omgange tilbage af løbet kørte Magnussen i pit for at få et sæt supersoft-dæk på, og da danskeren kunne gasse op uden for pit lane igen, havde han fastholdt 14. pladsen.

Derfra fik han kæmpet sig op foran svenske Marcus Ericsson fra Sauber-teamet, men Kevin Magnussen kunne ikke nå McLarens reservekører, belgiske Stoffel Vandoorne, der endte med at få point.

Helt forrest i feltet endte Lewis Hamilton fra Mercedes med at tabe to pladser, trods en overbevisende pole position. Det blev i stedet teamkammeraten Nico Rosberg, som kunne træde op på den øverste podieplads som vinder af løbet foran Kimi Raikkonen fra Ferrari og altså Lewis Hamilton.

Det betyder, at Nico Rosberg efter 2016-sæsonens første to løb har opnået de maksimale 50 point. Hverken Kevin Magnussen eller teamkammeraten Jolyon Palmer fra Renault har fået point endnu, og Kevin Magnussens britiske holdkammerat måtte da også udgå af Bahrain-løbet. Næsten gang venter det kinesiske løb i Shanghai, der bliver afholdt 15. til 17. april.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125