23948sdkhjf

Pierre.dk igen på opkøb

Den danske lakkoncern køber sit fjerde tyske center og fortsætter sin satsning i nabolandet mod syd.
LAK Den store danske lakkoncern Pierre.dk fortsætter sine opkøb i Tyskland, hvor især Hamburg viser sig at være yderst interessant grund for virksomheden. Nærmere bestemt er det datterselskabet pierre Autolackierung, som har overtaget skadescentret Diebenau KG i Hamburg. Overtagelsen betyder samtidig, at pierre-koncernen får yderligere 23 ansatte i folden, og ifølge stifter Pierre Legarth var der flere gode grunde til, at Hamburg-centret var attraktivt:

- Vi har overtaget en virksomhed, som er grundlagt i 1968, og som har ry for at lægge stor vægt på god kundeservice, høj kvalitet og levering til tiden. Og det er jo parametre, som til fulde matcher det koncept, som er hjørnestenen i hele pierre.dk-konceptet, udtaler Pierre Legarth i en pressemeddelelse og tilføjer:

- Det er fortsat en del af vores strategiplan at etablere op imod en halv snes filialer i Tyskland inden udgangen af 2017, og overtagelsen af Diebenau KG er naturligvis et stort skridt i den retning.

Målet er, at den internationale ekspansion i pierre.dk-koncernen skal fortsætte ved etablering af flere lak-skadescentre omkring strategisk vigtige trafikknudepunkter, hvor koncentrationen af biler er størst i Tyskland. Pierre Autolackierung GmbH blev stiftet i midten af 2014 med det formål at udvide koncernen forretninger hos den den store nabo mod syd.henmo
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188