23948sdkhjf

Flere vasker bilen på tankstationen

Antallet af bilvaske foretaget i vaskehaller steg i 2015 for første gang i flere år, viser nye tal fra EOF’s Energinoter & Statistik. Det er godt nyt for miljøet, da maskinvask af bilen er meget bedre for miljøet end hjemmevask af bilen, påpeger EOF.
VASKEHALLER Siden 2007 er antallet af bilvaske i vaskehaller gået kraftigt ned, men stabiliserede sig i 2012, 2013 og 2014. I 2015 steg antallet så for første gang i mange år.

Det skyldes måske, at bilisterne er blevet opmærksomme på, hvordan bilvask hjemme påvirker miljøet negativt. Bilen bliver ren, men det snavsede spildevand fra bilvasken ender i miljøet. Problemet er, at spildevandet fra bilvask indeholder olie, tungmetaller og andre stoffer. Det bliver til to ton vaskemidler, fem ton olie og halvanden ton tungmetaller om året i Danmark, påpeger Energi- og olieforum (EOF).

- Vaskehallerne på tankstationerne er alle underlagt myndighedernes skrappe miljøkrav og tilsyn. Derfor gennemløber vaskehallens spildevand et sandfang samt en olieudskiller eller et biologisk renseanlæg. Her opfanges snavs fra bilen, inden overskydende vand udledes til det kommunale renseanlæg. I vaskehallerne benyttes der desuden miljørigtige vaskemidler. EOF’s medlemmer har nemlig alle i et samarbejde med Miljøstyrelsen udfaset vaske- og rengøringsmidler, der indeholder svært nedbrydelige stoffer, udtaler Michael Mücke Jensen, teknik- og miljøchef i EOF.

200 liter derhjemme

Der er stor forskel på vandforbruget ved henholdsvis manuel og maskinvask af bilen. Ved bilvask hjemme i indkørslen bruges der op til 200 liter rent drikkevand til at vaske bilen med. I en miljømærket vaskehal bruges omkring 35 liter vand pr. bilvask, oplyser EOF.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078