23948sdkhjf

Mercedes beklager falsk bilannonce

Flere tusinde brugere på Facebook satte i weekenden næsen op efter at vinde tre styk spritnye AMG-biler i konkurrence.
SNYD Facebook kogte over i weekenden på grund af en konkurrence, der viste sig at være lige ’god nok’. På en falsk Facebookside for Mercedes-Benz (stavet uden bindestreg i den falske version) kunne man således i slutningen af sidste uge vinder tre styk Mercedes-Benz C63 AMG. Det skulle angiveligt ske i forbindelse med Mercedes’ 100-års jubilæum, skrev administratorerne bag siden. Selv om flere Facebook-brugere hurtigt lurede bedrageriet, så endte siden alligevel med at blive liket og delt over 20.000 gange, hvoraf flere brugere angiveligt gav oplysninger om dem selv videre i forbindelse den falske konkurrence. Dog måtte administratorerne bag den originale Mercedes-Benz Danmark-Facebookside i lørdags skuffe de mennesker, som var røget i med begge ben.

”Vi er desværre blevet bekendt med, at der er oprettet en FALSK Mercedes-Benz Danmark side her på Facebook. Siden har allerede nået et meget stort antal mennesker, idet den lokker med en konkurrence, hvor der udloddes 3 stk. Mercedes-AMG C 63.

Vi tager naturligvis afstand fra denne side, og at nogen kan finde på at oprette en side, som til forveksling ligner vores. Og vi beklager dybt, at vores brand er blevet misbrugt. Den falske side er blevet anmeldt til Facebook”, skrev Mercedes-Benz Danmark i lørdags.

Det lykkedes efterfølgende Ekstra Bladet at fange en kommentar fra Lars van het Erve, der er pressechef hos importøren:

- Det er en fake profil, der ikke har noget med os at gøre, skrev Lars van het Erve i en sms til Ekstra Bladet i weekenden.

Søger man på annoncen på Facebook i dag, er alle søgeresultater slettet, og den falske side med Mercedes-Benz Danmark uden bindestreg er også væk. Foreløbigt har man ikke fundet frem til, hvem den eller de skyldige er.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109