23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

Nyt fra sportens verden i ind- og udland - se også de selvstændige billedtekster.
I DET TRADITIONSRIGE Birch/Tvilum Rallyshow i Fårvang var det for første gang siden 2009 ikke en genganger, der vand foran tusindvis af tilskuere. Esben Hegelund, Hadsten, i hans Skoda Fabia R5 fra Wevers Sport var hurtigste mand i såvel de tre indledende heats som den afgørende finale, hvor han slog Ib Kragh, Juelsminde, med 1,1 sekunder.

ÅRETS DIF- & DASU-DANMARKSMESTRE i karting blev sidste weekend kåret på Vojens Karting Center, hvor der samtidig blev afviklet fjerde afdeling af Dansk Super Kart for klasserne Cadett Mini og Cadett Junior. Noah Watt vandt DASU mesterskabet for KF Junior foran Mads Eilsøe Hansen og Aske Nygaard Bramming. DIF-Danmarksmester i OK blev Casper T. Hansen foran Christian Lundgaard og Valdemar Risom. Endelig vandt Mads Bild DIF-DM i klassen KZ2 foran Jonas Hansen og Nicolaj Larsen. Vinder af fjerde afdeling af DSK Cadett Mini blev Mickey Magnussen og Mikkel Højgaard Petersen vandt finalen i

FREDERIK VESTI FIK MED to sejre i de tre tællende afdelinger af DM Formel Ford den bedste pointhøst af alle i weekendens løb på Ring Djursland. Tredje heat blev vundet af Christian Rasmussen. De tre tællende afdelinger af DST blev vundet af Nicki Kristensen, Martin Vedel Mortensen og Michel Nykjær.

I CROSSKART KUNNE Mads S. Pedersen, med en tredjeplads i finalen, sikre sig NEZ-titlen i 650 ccm-klassen på Nysumbanen. Søren Jelsbak blev toer i finalen i samme klasse. I 250 ccm blev norske Oliver Solberg, søn af Petter Solberg, samlet vinder af NEZ foran Casper B. Larsen. I 125-klassen sluttede Tobias Daarbak som bedste dansker med en andenplads i finalen. Mads G. Larsen vandt finalen i Mini-klassen. I rallycross S2000 blev Dennis Christensen bedste dansker i sin Renault Clio med en andenplads i finalen og sikrede sig dermed vigtige point i NEZ-mesterskabet. Peder T. Jensen sluttede treer i NEZ Open-klassen. Jan Petersen tog andenpladsen i S1600. NEZ-finalen i rallycross køres i Finland den 17.-18. september.

TO AF DANSK BILSPORTS største talenter skal begge i aktion den kommende weekend på Zandvoort i Holland. I ADAC Formel 4 skal Nicklas Nielsen fortsætte den stærkt stigende formkurve, der har bragt ham i spidsen af seriens rookie-mesterskab. I ADAC GT Master gælder det samme for Nicolai Sylvest, der sammen med makkeren Nikolaj Rovigue fra Schweiz udgør mesterskabets yngste kørerkombination. Parret blev i deres AMG-Zakspeed Mercedes sensationelt nr. tre i sidste runde af mesterskabet. Løbene kan ses HER .

PÅ NÜRBURGRINGS BERØMTE Nordschleife køres syvende afdeling af det tyske langdistance mesterskab VLN. Anders Fjordbach har vundet to af de kørte afdelinger sammen med tyske Frank Stippler.

Læs mere på motorsporten.dk HER
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078