Leder: Et arbejdsparadoks
Den ugentlige leder i autobranchens uafhængige fagblad gennem 48 år.
Af Kim Lesanner
ALLE VIRKSOMHEDER I autobranchen vil gerne have gode folk gående med lakpistoler og skruenøgler i hænderne. Derfor er det et paradoks, at uddannelsessteder og brancheorganisationer igen og igen må opfordre de samme virksomheder til at tænke i at tage lærlinge. Antallet af takserede bilskader nåede i 2016 det højeste niveau nogensinde med 335.578 takserede skader - så der er brug for masser af veluddannede hænder og hoveder derude på de danske værksteder. Og forudsigelserne siger, at vi kommer til at mangle arbejdskraft lige om lidt.
EN AF BRANCHENS førende organisationer, AutoBranchen Danmark, har, i forbindelse med trepartsforhandlingerne, udarbejdet et uddannelsespolitisk oplæg med seks konkrete initiativer til at gøre det mere attraktivt for virksomhederne at tage lærlinge og for de unge at søge ind til fagene. Det ser vi gerne fremmet og godt modtaget ude i landet som et godt initiativ.
Vi HÅBER OGSÅ, at argumenterne om at lak-uddannelsen skal være en fordelsuddannelse nyder fremme. Det virker meningsløst, at alle elever, som det nu bliver krævet af LO og DA, skal have indgået en uddannelsesaftale inden optag på en erhvervsskole. Vi kan fuldt ud tilslutte os branchens argumenter om, at virksomheder kan have svært ved at kende ordrebøger langt ud i fremtiden, ligesom netop autolakbranchen kæmper med en række problemer såsom lav reparationsgrænse og forsikringsselskaber, der kan være tunge at danse med. Det giver økonomisk usikkerhed, som der skal tages højde for ved indgåelse af praktikaftaler.
SAMTIDIG KÆMPER DEN vigtige biløkonom-uddannelse med for få ansøgere - der igen bunder i manglende vilje hos virksomhederne til at tage elever. Kun tre elever går pt. på den københavnske del. Vi håber, at Bilbranchen får held til at få fat i flere unge via kampagner i en tid, hvor små årgange giver hård konkurrence om de unges gunst. Problematisk er det, hvis de store forhandlerkæder er tilbageholdende med at bruge biløkonom-uddannelsen, fordi de ser den som en konkurrent til egne uddannelser. De tjener ikke branchen som helhed med sådanne holdninger.
Kim Lesanner, redaktionschef
