23948sdkhjf

Ajour med alverdens autobranche

Nyheder om biler i hele verden.
Tesla skifter navn
Amerikanske Tesla vil markere, at det er mere end en bilfabrikant og ændrer derfor navnet Tesla Motors til slet at ret Tesla Inc. Den californiske virksomhed har da også de seneste år beskæftiget sig med meget andet end elbiler, såsom produktion af batterier, batterier til brug i husstande, solenergi, raketopsendelse og magnetisk højhastighedstransport.

Rolls-Royce på pension
Nogen vil hævde, at Rolls-Royce Phantom er blandt de mest luksuriøse biler i verden, men den nuværende generation har efterhånden 13 år på bagen. Derfor forbereder Rolls-Royce og overordet set BMW en ny udgave, som forventes at blive præsenteret i efteråret. Bilen, der til dels er håndbygget og som findes i fire varianter, får en ny aluminiumsramme, men udover det er oplysningerne sparsomme.

Opstartere i problemer
Startup-virksomheden Faraday Future stjal en del overskrifter både først på året i 2016 og senere på den store elektronikmesse CES med en bil, der kunne køre. Men firmaet har angiveligt problemer med at få finansieringen til at hænge sammen for den 279.000 m2 store fabrik, firmaet vil bygge til produktion af batterier og elbiler i den nordlige del af Las Vegas i USA. Konkret betyder det, at firmaet ’kun’ vil kunne producere omkring 10.000 biler årligt mod tidligere 100.000.

Ferrari-fremgang
Det går angiveligt går for de hårdtpumpede italienske biler fra Ferrari. Bilproducenten har offentliggjort tal for fjerde kvartal, der viser, at salget er gået frem med 38 procent kontra 2015. Hermed endte overskuddet før skat og diverse afgifter på 1,86 milliarder kroner. Det samlede salg af biler er ifølge Ferrari gået 12 procent frem i 2016, og dermed er italienerne fyldt med selvtillid for 2017, skriver flere auto-medier.

Daimler-elbiler i samme bygninger
Mercedes-Benz og Daimler-koncernen har ikke tænkt sig at gå på udkig efter byggegrunde til helt nye produktionshaller, når koncernens nye elbiler under navnet EQ skal sættes sammen. I stedet skal de eldrevne køretøjer samles på nuværende anlæg i henholdsvis byerne Bremen og Sindelfingen. Daimler holder dog fast i, at man fortsat vil investere op mod 75 milliarder kroner i udviklingen af elbiler de kommende år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094