23948sdkhjf

Unge bilejere er de sløveste

De unge bilejere er dårligst til at få sat vinterdæk på bilen i de kolde perioder.
OMSTILLING Måske er pengene knappe, eller også er kendskabet ikke helt på plads. I hvert er unge bilister mellem 18 og 35 år dårligere til at få sat vinterdæk på bilen, end hvis man kigger på de 36 til 75 årige.

Det viser undersøgelse fra Mercedes-Benz Danmark, hvor 2003 repræsentativt udvalgte danske bilejere har deltaget. Data i undersøgelsen er indsamlet fra Epinions såkaldte Danmarkspanel.

Mens de yngre bilister i højere grad skifter dæk som en reaktion på vejret, er der en udpræget tendens til, at de ældre bilister skifter dæk efter kalendermåneden. David Engstrøm, der er kommunikationschef hos Mercedes-Benz følger op:

- Jeg vil ikke gisne om baggrundene for dette, men blot konstatere, at hvis man hører til dem, der fortsat kører rundt på sommerdæk, er der en meget god anledning til at skifte nu, siger David Engstrøm.

Som Motor-magasinet skriver om på forsiden af dette tillæg, så viser forskellige stikprøver, at der i vintermåneder sidder dæk til årstiden på omkring 88 procent af bilerne, men den store restgruppe er stadig vigtig.

- Det er positivt, at over 80 procent af bilejerne skifter til dæk, der passer til årstiden. Omvendt kunne man selvfølgelig ønske sig, at flere gjorde det i god tid. Det handler om sikkerhed, fordi sommerdæk på en isglat, dansk vej er en farlig cocktail. Vejgreb og bremselængde forbedres markant, hvis man har de rigtige dæk på, når man begiver sig ud i vintertrafikken, siger David Engstrøm og tilføjer:

-Derudover kan man spare en masse tid, hvis man sætter de sæsonbetingende dækskift i system. Vi kender jo alle sammen de lange køer hos værkstederne og i dækcentrene, når den første sne er faldet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11