23948sdkhjf

NOx-chok ved test

Målinger viser, at biler sender langt mere NOx ud end lovet.

KLIMATEST Hos det tyske miljøagentur Umwelt Bundesamt (UBA) var det nogle temmelig voldsomme tal, der forleden dukkede op, da man brugte sit testudstyr til at afdække dieselbilers udledning af NOx.

Som Motor-magasinet løbende har skrevet om, så betyder de nye Euro 6-regler, at dieselbiler maksimalt må udlede 80 mg NOx pr. kørt kilometer. Testene viste, at de målte Euro 6-biler udledte 507 mg NOx pr. kørt kilometer - altså langt fra de 80 lovpligtige gram. Måler man tilsvarende på Euro 5-biler, så er testtallene langt fra mere opløftende. Her viste UBA’s gennemgang, at Euro 5-motorerne i gennemsnit sendte 906 mg NOx ud pr. kilometer, modsat grænseværdien på 180.

Alle testtallene er fremkommet ved at bruge de såkaldte Real Driving Emissions-test (RDE-test). Desværre for producenterne og naturligvis miljøet, så bekræfter tallene fra tyske UBA blot lignende undersøgelser, der er blevet gennemført i en stribe andre europæiske lande. Ifølge flere tyske medier er den tyske miljøminister Barbara Hendricks fra SPD klar til at pålægge producenterne den merudgift det er at sikre, at dieselbilerne ikke udleder mere end lovgivning tillader.

- Jeg vil gerne slå fast, at bilproducenterne må bære alle de byrder, der er forbundet med eventuelle opgraderinger af bilerne. Det er ikke ejernes ansvar, udtaler Barbara Hendricks til blandt andre mediet Spiegel.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109