Biltorvet slår et sving mod at blive et mediebureau
Ny chef for biltorvet.dk: Visionen er at lave branchens bedste bilportal med endnu smartere funktioner og samtidigt levere alt inden for online markedsføring til forhandlerne – vi er allerede godt på vej med begge dele.
Tim Kongsbach er ansat som afdelingschef i Auto IT. Han får ansvaret for udvikling og markedsføring af biltorvet.dk. Tim kommer med 18 års online-erfaring, bl.a. som prisvindende projektchef i EDC og leder for digital forretningsudvikling i Danske Bank. Den 47-årige marketingsekspert er uddannet Cand. Oecon fra Aarhus Universitet, og han er også med i juryen for Danish Digital Award.
På biltorvet.dk har han kastet sig over sine første to store opgaver, nemlig at få relanceret hjemmesiden og at få bragt data fra biltorvet.dk i spil, så bilforhandlere kan bruge det i deres digitale annoncering.
Data sælger flere biler
Det er endnu et element i en ny strategi, hvor biltorvet.dk udvider over mod at blive et digitalt bureau, der både kan hjælpe forhandlere med at lave deres hjemmesider og stå for deres online-markedsføring.
”Den store mængde trafik på biltorvet.dk kan bringes i spil og bruges andre steder. I første omgang på Facebook. Det er enormt værdifuldt for bilforhandlerne, da man kan ramme køberne meget præcist,” fortæller Tim Kongsbach.
De gode data gør ...