23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Pakkelinjer med fuldautomatisk sortering hos Søstrene Grene

Vi har være på besøg på lageret hos Søstrene Grene og talt med Kasper Jacobsen, der er Head of E-Com Fulfilment.

Kasper blev ansat tilbage i maj 2019 og opgaven lød på klargøring af to tommer lagerhaller, beregnet til den fysiske del af Søstrene Grenes kommende satsning på E-commerce. Så selv med Kaspers brede erfaring fra 10 år i logistikbranchen, var der masser af opgaver i det første års forberedelse af lageret til webshoppen. 
Blandt de mange opgaver var indkøb af lagerudstyr, implementering af et WMS, derudover skulle processer og varehåndtering planlægges og nye medarbejdere ansættes.

Et tæt samarbejde
Max Frandsen fra Hans Schourup A/S har igennem mange år været tæt tilknyttet til Søstrene Grene. 
Han har lavet flere projekter i samarbejde med dem, bl.a. etablering af deres logistikcenter i Aarslev. Men også i denne sag hvor E-commerce skulle effektiviseres hjalp Max med et ideoplæg. I samarbejde blev der lavet et total oplæg med pakkepladser, transport, lukning af kasser, vejning samt sortering.

Lager- og E-commerce løsning på blot 10 måneder
Da webshoppen gik i luften allerede den 30. marts 2020, bestod bemandingen på lageret af 9 ansatte, ud fra en forventet ordreindgang på ca. 800 ordrer det første døgn. 
Realiteten var dog noget anderledes, for med 4000 ordrer, svarende til en ordre hver 16. sekund i løbet af det første døgn, var det en eksplosiv start.
Nu skulle der reageres hurtigt, så med assistance via vikarbureauer blev der i løbet af dag to, ansat 150 ekstra personer til et 3-holdskift. Med til historien hører at 2 uger inden webshoppen gik i luften, havde Mette Frederiksen lukke landet pga. Corona - det gav som bekendt ekstra omsætning til mange online butikker.
Coronanedlukningen i marts 2020 gik dog hårdt ud over omsætningen i de fysiske butikker, derfor blev Søstrene Grenes E-commerce allerede i juni udvidet til at omfatte Tyskland, Holland i oktober, Frankrig i december, samt Sverige i januar og Norge i marts 2021.

De fleste processer på lageret var manuelle, så i foråret 2022 blev det analyseret hvilke tiltag der var nødvendige for at nå de næste store skridt.
Der var fokus på procesændringer ift. et mere strømlinet og ensartet flow på lageret og færre manuelle opgave. Målet herfor var en forbedret økonomi, bedre kundeoplevelser, hurtigere levering og forbedret arbejdsmiljø.

Kasper Jacobsen nævner i den forbindelse:
En lang række tiltag blev iværksat, heriblandt var de nye pakkelinjer med fuldautomatisk sortering, den investering der gav største effekt på alle parametre. Pakkelinjen har betydet at vi har:

  • meget bedre styring af vores tid og arbejdskraft.
  • bedre overblik over hvordan vi pakker vores ordrer
  • bedre styring af fyldningsgraden, som har stor betydning i for hold til en grøn dagsorden, så der ikke bruges mere emballage end højst nødvendigt.
  • fået en kontrolinstans ved End Of Line, som f.eks. fanger eventuelle indpakninger med fejl.
  • fået nye hævesænke borde som har betydet meget færre løft og dermed bedre ergonomi for de ansatte på lageret.

Alt i alt har disse tiltag betydet en forbedret økonomi, fordi flowet med pakkerne nu er meget hurtigere.”

Bemandingen i dag
I lavsæsonen fra januar til oktober er der 120 fastansatte på lageret og i årets sidste 3 måneder, bliver antallet fordoblet til 240 ansatte.

Hvad bringer fremtiden?
Som nævnt, bestod hverdagen på lageret i starten af manuelle processer. Derefter blev den semi-automatisk med de nuværende converterbånd og pakkelinjer. Der forventes kraftige vækstrater på vores webshop og E-commercedelen, så fremover vil der løbende være procesoptimeringer. Om det så er processer eller udstyr vil fremtiden vise. På retail/butiksdelen er der p.t. knap 300 butikker og også her forventes en kraftig vækst i antal.” fortæller Kasper Jacobsen

Rekordomsætning og store vækstplaner
Søstrene Grene, der i år fejrer sit 50-års jubilæum, har offentliggjort sit regnskab for 2022/23 som viser en rekordstor omsætning.
Virksomheden, drevet af familien, planlægger at fortsætte ekspansionen med nye fysiske butikker, udvide webshop-markeder og intensivere indsatsen på ESG-området, herunder produkter med lavere klimaaftryk og reduktion af CO2-udledning generelt. 
Derudover arbejdes der på at implementere det nye butikskoncept "Retail for the Senses" for at forbedre kundeoplevelsen. Forventninger om yderligere vækst og en samlet omsætning på 3 milliarder DKK inklusive moms i 2023 er baseret på øget ekspansion og positive modtagelser i Europa.
Digitalisering er også i fokus, med åbningen af ​​webshops i flere lande og investeringer i en kunde-app samt implementeringen af et nyt ERP-system. 

Hans Schourup A/S
Sletvej 2 F
8310 Tranbjerg
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK65835118

Kontaktperson

Max Frandsen
Teknisk konsulent
+45 24832243 max@hans-schourup.dk

Send til en kollega

0.047