DENSO startere og generatorer sikrer både ydelse og brugervenlighed
DENSO Aftermarket Europe ønsker ikke blot at tilbyde reservedele af høj kvalitet, men også brugervenlige løsninger, der gør livet lettere for både teknikere og grossister, og derfor er deres program inden for roterende elektriske udstyr det perfekte valg for eftermarkedet.
DENSO er en sand pioner inden for starter- og generatorteknologi og er nu verdens største producent af originale roterende elektriske dele med en global markedsandel på mere end 25 procent. Som følge heraf er deres startere og generatorer de mindste og letteste roterende maskiner i forhold til deres output, der leverer uovertruffen effektivitet, slidstyrke og kraftfuld ydeevne.
For at sikre at DENSOs startere og generatorer opfylder de højeste krav til pasform og ydeevne, fremstilles de efter de samme strenge standarder og testprocedurer som dem, der leveres som originaludstyr til bilproducenterne, og er i modsætning til renoverede produkter helt nye.
Ud over ydeevne og holdbarhed er en anden stor fordel for både professionelle montører og de forhandlere, der leverer dem, at der, fordi der er tale om nye enheder, ikke er behov for at ombytte en gammel enhed ved modtagelse af en DENSO-starter eller -generator, og der er heller ikke noget tillæg ved køb af dem.
Denne enkle tilgang gør det helt problemfrit at montere et kvalitetsprodukt, da det også reducerer den tidskrævende administration, der er forbundet med at returnere gamle enheder og behandle kreditnotaer osv. Oven i dette kommer de konkurrencedygtige priser, som betyder, at DENSOs startere og generatorer sikrer både ydelse og brugervenlighed.