23948sdkhjf

Ny værkstedschef, ny salgschef og flere andre jobskift i autobranchen

Sommeren har budt på adskillige jobskift i den danske autobranche. 

Applus+

Frederik Petersen startede tirsdag som ny key account manger hos Applus+.

Frederik Petersen kommer direkte fra en stilling som sales adviser hos Lexus Danmark. Før da har han arbejdet med salg hos Ejner Hessel og før da med salg hos Via Biler. Petersens bilmærker hos Hessel og Via Biler var Ford – hos Applus+ er det alle.

Tryg

Tryg har fået ny market manager – nemlig Thomas Holmsted Jensen.

Holmsted Jensen kommer til Tryg med godt og vel fire et halvt års erfaring fra K.W.Bruun, hvor han senest sad i stillingen som product manager og LCV Lead.

Tidligere har den nye market manager været på egen boldbane, idet han i perioden 2017-18 var co-founder, som han selv formulerer det, af Octane Automotive Trading.

Uddannelse: Bl.a. Copenhagen Business School.

Hyundai Danmark

Ny flådespecialist hos Hyundai Danmark – Morten Staunstrup har netop fået det ansvar.

Staunstrup kommer direkte fra fem år hos Autohuset Vestergaard, hvor han har arbejdet senest som udbudskoordinator og før det som key account manager på området flåde.

I sin store erfaringspakke har Morten Staunstrup også en årrække hos Michelin – her bl.a. med ansvar for salg af dæk til person- og varebiler til bilforhandlere og dækspecialister i Midt- og Vestjylland samt distrikt Sønderjylland.

Selected Car Leasing

Fra Semler Premium til Selected Car Leasing. Det spring tog Christopher Heshe natten mellem den 31. juli og 1. august.

Heshes startede denne dag som senior leasingadvisor fra afdelingen i København. Hos Semler Premium var han teamleder – inden da arbejdede han en kortere periode hos Audi i Hørsholm som leasingrådgiver og før da hos Nordania Leasing som finansiel rådgivning.

IccoCar

InnoCar i Allerød har netop fået ny salgschef, idet Casper Filtenborg Juul er startet i denne stilling.

Filtenborg Juul kommer direkte fra en stilling som salgskonsulent hos Nellemann Leasing. Inden da solgte han biler hos Max Garage i Frederikssund og hos Interdan Leasing i Leasing.

Endvidere har Filtenborg Juul været forbi Forza Leasing, Max & Martin og dette her er jo noget helt andet: Premier is.

InnoCar er i øvrigt ved at ombygge lokalerne på Bjarkesvej i Allerød.

Arne Stubbe Automobiler

Lasse Jarner Torp er netop startet på sit nye job som salgskonsulent hos Arne Stubbe Automobiler i Måløv nord for København.

Jarner Torp har tidligere beskæftiget sig med salg af biler, dels hos Krogsgaard-Jensen, dels hos Automobilforretningen Nordsjælland samt hos Holte Bilcenter – alle tre steder som salgschef. Mange forskellige bilmærker er solgt af Arne Stubbes nye salgskonsulent; men især franske biler både fra Citroën og Peugeot, men også fra Renault har været Jarner Torps domæne.

Autohuset Vestergaard

Rasmus Læsø Sørensen har netop fået nyt job hos Autohuset Vestergaard – Sørensens stillingsbetegnelse er Car Trading Manager.

Læsø Sørensen er dermed ”kommet hjem igen,” idet han fra 2017 til tidligere i år også arbejdede hos Vestergaard. Så det blev kun til et kort ”visit” hos Nielsen Car Group.

Spørger man Løse Sørensen om, hvor han er uddannet, svarer han Campus Vejle.

Krogsgaard-Jensen

Så er der ny værkstedschef hos Krogsgaard-Jensen – det er Glenn Carstensen, tidligere Euromaster, der har fået jobbet.

Carstensen arbejdede tæt ved ni et halvt år hos Euromaster, bl.a. som centerleder i afdelingen i Helsingør. Carstensen har også været hos mærkeforhandlere, fx som servicerådgiver hos SMC-biler. I en periode i begyndelsen af tierne var  han værkstedschef hos Due Andersen.  

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125