UGENS LEDER: Køb. Eller sælg. Intet imellem!
Flemming Haslund: - At blive stående ser ud til at være det eneste, der ikke er en mulighed for virksomheder i den danske autobranche. PR
BARE AT BLIVE stående ser ud til at være det eneste, der ikke er en mulighed for virksomheder i den danske autobranche. Hvis vi ikke allerede vidste det, står det lysnede klart efter denne sommer.
DET ER KONSOLIDERINGEN i sin sjæl – og den buldrer mere end nogen sinde.
PÅ FYN HAR en række forhandlere skiftet ejer. Forhandleren Via Biler har således købt i alt fem bilhuse på øen i midten.
MEN IKKE KUN forhandlere vokser sig større – det gør også importører. To eksempler fra sommer bøjer det i neonrør: Importøren Semler med bl.a. Volkswagen, Skoda og Audi har overtaget fem bilforretninger i CarHolding og er nu oppe på 19 forhandlere spredt ud over hele landet.
NIC. CHRISTIANSEN GRUPPEN med bl.a. Hyundai og BYD har købt Era Biler med tre afdelinger. Til overflod kunne NCG i samme uge offentliggøre, at den danske bilimportør har købt den tyske kæde af BMW-forhandlere May & Olde. Og som yderligere trumf: Adm. direktør Niels Vrist Bertelsen understreger, at hans koncern på ingen måde er færdig med at ekspandere.
SIDELØBENDE MED STØRRE og stærkere i kraft af flere afdelinger er udviklingen mod flerbrand-forretninger. Vi er tilbage på Fyn og ser hvordan bilforhandleren Autofyn udvider med endnu flere bilmærker i samarbejde med importøren K.W. Bruun. Senest har Autofyn fået forhandlingen af Opel - endnu et bilmærke i rækken af Stellantis-mærker, som K.W. importerer.
HER SIGER INDEHAVEREN, Michelle Caroll Timantti: For mig at se er der kun to muligheder: Gå multibrand eller gå hjem.
Men ikke kun forhandlere vokser sig større – det gør også importører.