23948sdkhjf

800 nye ladepunkter sat op fra nytår

Danmark fik 852 nye offentligt tilgængelige ladepunkter i januar, hvoraf 76 var lynladepunkter. Det glæder De Danske Bilimportører, der dog samtidig kommer med klar opfordring til kommunerne om at sætte tempoet op.

Ved udgangen af januar nåede danmarkskortet op på 18.220 offentlige ladepunkter. Det er 84 procent flere end ved udgangen af januar 2023. I samme periode er antallet af lynladepunkter vokset med 92 procent. Udviklingen betyder, at færre elbiler nu skal deles om hvert ladepunkt, hvilket gør nemmere at være elbilist i Danmark – men der skal mere turbo på:

- Der er fart på elbilsalget i Danmark, og det kommer kun til at gå endnu stærkere de kommende år. Det kræver derfor også et markant højere tempo på udrulningen af ladestandere i Danmark, så alle elbilejere har adgang til opladning. Flere ladestandere vil også medføre, at flere bilejere hurtigere tør tage springet fra fossil bil til elbil, hvilket er til gavn for den grønne omstilling, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Den netop indgåede politiske aftale, der giver kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner, kommer til at stille markant større krav til ladeinfrastrukturen. Indførelsen af nulemissionszoner kommer nemlig til at sætte endnu mere strøm til elbilsalget.

- Selvom nulemissionszoner kun indføres i et begrænset omfang, vil det alligevel få afgørende betydning for udbredelsen af elbiler. Folk vil som udgangspunkt ikke eje en bil, der ikke kan køre i hele Danmark. Bilisterne vil ikke begrænses, og er følsomme overfor usikkerhed. Det understreger endnu engang behovet for en markant flere ladestandere i Danmark, lyder det fra Mads Rørvig.

For at sikre tilgængelig opladning for alle, har De Danske Bilimportører tidligere foreslået at indføre en såkaldt laderet, som skal give elbilister, der bor i etageejendom, mulighed for at kræve, at der opsættes en ladestander ved deres bolig.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094