Oplev den kinesiske bilindustri på tætteste hold: Tag med Motor-magasinet på inspirationstur til Kina
Der bliver skrevet og talt meget om kinesiske elbiler og kinesisk bilproduktion. Og selv om man kan komme langt ved at læse om udviklingen, så er det noget andet at opleve det på tætteste hold. Derfor vil vi på Motor-magasinet tilbyde vores læsere at komme med på en inspirationstur til Kina, hvor alle med egne øjne kan se, hvilke trusler og muligheder den kinesiske bilindustri byder på - og hvordan det påvirker den danske bilbranchen. Du kan i første omgang tilmelde dig et webinar tirsdag den 18. marts kl. 10, hvor du kan høre mere om de nyeste tendendser fra den kinesiske bilindustri og om Motor-magasinets inspirationstur til Kina.
Made in China 2025
Den kinesiske regering fremlagde i 2012 strategien "Made in China 2025", hvor Kina satte sig for, at de ville være førende indenfor en lang række områder. Det har ført til, at Kina i dag er verdens største producent af elbiler og elbilbatterier.
Kina er i dag verdens største marked for personbiler. Med et gigantisk hjemmemarked vil de kinesiske bilproducenter være en førende drivkraft i udviklingen af elbiler i de kommende år. Derfor er det også en god idé at have føling med i, hvilke trusler og muligheder udviklingen bærer med sig. For den hastige udvikling indenfor bilindustrien i Kina påvirker også den danske bilbranche. For at blive klogere på disse massive forandringer, har Motor-magasinet taget initiativ til en studietur til Kina – hvor du som læser mulighed for selv om at opleve den kinesiske bilindustri, når vi besøger nogle af de største kinesiske elbilproducenter og hører om de vigtigste tendenser.

Fuld fart på
Kampen om verdensherredømmet inden for elbiler er benhård. Kina har nu trykket speederen i bund og bevæger sig med utrolig høj hastighed mod førerpositionen. I 2023 stod Kina for næsten 60% af det globale salg af elektriske biler, og i sidste kvartal af 2023 overhalede BYD Tesla i det globale elbilsalg.
På det danske marked gør de kinesiske bilmærker også deres indtog. Kinesiske elbilmærker ligger nu i top-25 over de mest solgte nye elbiler herhjemme. Mærker som BYD, Xpeng og MG tager flere og flere markedsandele, hvilket understreger, at de kinesiske mærker er kommet for at blive. Nogle af dem i hvert fald. For der er nok ikke plads til alle.

Ønsker du et unikt indblik i, hvordan Kina cementerer sin position som verdens elbilgigant? Vil du møde nøglepersonerne bag de kinesiske elbilproducenter og få insiderviden om virksomhedernes næste strategiske træk på de danske og europæiske markeder? Så kan du tilmelde dig Motor-magasinets eksklusive studietur til Kina den 26. til 31. oktober 2025.
På turen kommer du, sammen med kolleger fra den danske bil- og autobrancher, helt tæt på Kinas elbil- og batteriproduktion. Vi tager på virksomhedsbesøg hos dominerende producenter som BYD, Xpeng og Huawei. Her får du mulighed for at opleve de nyeste teknologier på nært hold og møde nøglepersoner fra den kinesiske bilindustri. Derudover får du værdifuld indsigt i Kinas økonomiske udvikling og teknologiske fremskridt, der danner grundlaget for den kommende tsunami af kinesiske elbiler.