23948sdkhjf

Team Glad vinder Intercontinental Rally

Intercontinental Rally 2015 er overstået, og øverst på sejrsskamlen står danske Team Glad efter 6000 kilometer gennem Nordvestafrika.
De 89 deltagende køretøjer sluttede i Dakar efter at have gennemført den legendariske Paris-Dakar-rute fra Spanien, gennem Marokko og Mauretanien for at slutte i Senegals hovedstad Dakar.

Team Glad deltog med en Bowler Wildcat 4.0 V8 og en Land Rover Discovery 4 som teamsupport bil. Teamet har sammen kæmpet i samtlige 14 dage, hvor der dagligt er blevet kørt 300-500 km. hastighedsprøver med tidstagning, og lange transportstrækninger. Overnatninger har været i telt og med primitive forhold - kolde bade og usle toiletforhold. Menuen har stået på dåsemad og frysetørrede retter - alt medbragt hjemmefra for at undgå sygdom. Terrænet har varieret fra hård stenørken og bjergkørsel i Atlasbjergene til steppestrækninger med løse sandspor og store sanddunes i Sahara.

Flere opgaver undervejs

Teamet løb ind i problemer allerede på andendagen, da der var revner i fortøj og bærearme. Disse problemer blev fikset med en god indsats fra teamet og den lokale smed, der blev kaldt til klokken et om natten. Derudover har holdet haft en løs bolt raslende rundt i topstykket på motoren. På trods af disse problemer har Wildcatten kørt med hurtigste tider på stort set alle etaper.

Det største uheld kommer på tredjesidste etape, midt i den mauretanske ørken, hvor hjulet rammer en løs sten, der vipper op og slår hul i bundkarret. Herfra løber alt motorolien ud og hele uheldet volder alvorlige problemer for holdet. Teamet fik lukket hullet med kemisk metal og på den måde kunne bilen hoste i mål. Denne dag bliver Team Glad ramt af en tidsstraf på op mod tre timer. Det betyder, at holdet mister førstepladsen. Her så det hele sort ud, og der var ikke meget håb for at vinde.

Dagen efter kører teamet en lynhurtig etape og vinder akkurat førstepladsen tilbage - et forspring på 12 minutter, som blev holdt hele vejen til Dakar.

Det har været et sejt rally med nomadeliv og kørsel i hårdt terræn i fjerne egne. Team Glads succes skyldes i høj grad en stærk holdindsats og stor teamspirit.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113