Knivdrab må ikke hindre socialt branchearbejde
Autobranchen skal fortsat hjælpe svage unge et knivdrab på indehaveren af Dækcentralen i Slangerup må ikke afholde værksteder fra at yde en social indsats, mener skolen TEC og tidligere CAD-formand med mange års problem-erfaring.
Den 46-årige indehaver af Dækcentralen i Slangerup, Peter Schytt Hollesen, døde af sine kvæstelser i en drabssag, hvor en 33-årig ansat i hans virksomhed tog sit eget liv efter angiveligt at have stukket sin mester ihjel. De nærmere omstændigheder bag selve drabet er fortsat ikke belyst, men den 46-årige mester, der var meget vellidt, har ifølge politiet været udsat for grov vold.
At Dækcentralens indehaver var en populær mand i Slangerup fremgår af firmaets Facebook-side, hvor det et strømmet ind med mindeord og sympati-tilkendegivelser. Peter Schytt Hollesen var et menneske med en stor social samvittighed. Selv om han var en travl ejer af den mellemstore virksomhed, som han overtog for fem år siden fra sin far, var han typen, der lagde arbejdet fra sig, når en ven eller medarbejder havde brug for hjælp, fortæller den meget nære familie til Ekstra Bladet. Netop derfor var han taget til værkstedet, hvorover den 33-årige boede i en lille lejlighed, da den ansatte havde problemer, var psykisk uligevægtig og havde brug for hjælp.
Ikke bange for unge
Tidligere formand for CAD (nu Dansk Bilbrancheråd) gennem 14 år og 22 år i hovedbestyrelsen, Poul Erik Christensen, har flere gange haft problemunge under "opretning", da han drev sit værksted Autodan i fynske Otterup, som nu er afhændet. De fleste med godt resultat.
- Sagen i Slangerup er ganske forfærdelig og et udtryk for, at folk, der vil hjælpe andre, således bliver ramt af egen godhed. Men autobranchen må ikke stoppe med sit sociale arbejde på grund af denne ene episode.
- Vi havde på mit værksted ikke voldelige episoder eller unge med store psykiske problemer og var derfor ikke bange for problem-eleverne. De fleste unge, autobranchen tager imod, lider af manglende selvværd. De er såkaldt "utilpassede" og har brug for et sted med faste rammer for at komme på ret køl. De er ofte for unge til at have en diagnose, men kan selvfølgelig være psykisk syge, siger Poul Erik Christensen.
Ung dybt taknemmelig
Han kan nævne flere eksempler på, hvor unge har haft godt af et ophold på et værksted som fejedreng. Det bliver gerne til lærepladser og svendebreve efterfølgende. En "ustyrlig" 7. klasses dreng, han selv tog imod, på opfordring fra kommunen, er i dag Toyota-mekaniker og har som voksen siden takket Poul Erik Christensen personligt for den chance, han fik i livet for at komme på ret køl på et godt værksted.
En anden ung endte med at stjæle en af værkstedsbilerne, kørte et menneske ihjel, endte i det lukkede ungdomsfængsel Egely og gik senere i hundene – så ikke alle sociale værkstedsindsatser ender godt.
- Samfundet ved godt, at autobranchen er et fint sted at placere unge mænd med problemer, der ofte har benzin i blodet og elsker at rode med mekanik. Branchestrukturen og værkstedstonen er et redskab, der kan give unge en form for opdragelse. De oplever succes, når de udfører enkle opgaver godt – under supervision af ældre kolleger. Og samarbejdet mellem kommuner, myndigheder, tekniske skoler og autobranchen fungerer generelt fint, siger Poul Erik Christensen. I sin formandstid sad han blandt andet for Håndværksrådet i Tilsynsrådet for Kriminalforsorgen.
