23948sdkhjf

Investering i hundedyrt dieseludstyr

Nordjysk Diesel Elektro A/S har indkøbt et komplet udstyr til udmåling og reparation af commonrail injektorer.
Det koster at holde sig på toppen. Det ved den ekspanderende virksomhed med hovedsæde i Aalborg, Nordjysk Diesel Elektro A/S, der for nylig opkøbte Kettner og i dag beskæftiger 62 personer, der tilbyder en bred vifte af services til både slutkunder og autobranchen på fem lokationer i Danmark. NDE har valgt at gå skridt fuldt ud og investere i nyt dieselværktøj, idet man, som formentlig det eneste dieselcenter i Danmark, nu kan reparere og udmåle så godt som alle typer dyser, også kaldet injektorer, på markedet efter de nyeste forskrifter.

Direktør Torben Hansen var ikke i tvivl, da muligheden bød sig for at få værktøjet i hus, samt et tilhørende kursus, selv om prisen for udstyret er cirka 250.000 kroner plus moms. - Nu kan vi skifte alt på injektoren. Det er en stor fordel, at vi med det nye værktøj kan måle, om der eksempelvis har været trukket i injektoren, for hvis den har siddet fast i et topstykke, kan den nemt være blevet halvanden millimeter længere, og sådan en injektor skal man ikke begynde at reparere på, siger Torben Hansen.

Hans råd er, at hvis en injektor har siddet fast, så skal værkstedet få den testet, for Nordjysk Diesel Elektro ser ofte på fastsiddende injektorer, at de, efter at have siddet fast, afgiver for meget brændstof ved høje omdrejninger.

Udskilningsløb

Torben Hansen fortæller, at det kræver store investeringer fremadrettet i dieselbænke og værktøj for at kunne gøre sig gældende som dieselcenter.

- Det bliver spændende at se, hvor mange herhjemme der forsat vil bruge de mange penge på at være helt opdateret på det nye og dyre udstyr og forsat være alene om det. For det kræver en vis volumen i omsætningen at være med. Her hos os har vi jo efterhånden skabt en decideret fabrik i dieseludstyr og reparation, siger Torben Hansen.

Nordjysk Diesel Elektro er formentlig den største spiller uden for det traditionelle grossistled inden for salg af dele og dieselrelaterede ydelser, og NDE sidder således på en væsentlig markedsandel med cirka halvdelen af alle såkaldte dieselbænke i Danmark i koncernen, anslår direktøren. Han kan i øvrigt fortælle, at overtagelsen af Ketner sidste år var en rigtig god beslutning, idet omsætningen er fordoblet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078