23948sdkhjf

Codan får barske kommentarer på de sociale medier

AutoBranchen Danmarks Facebook-side bestormes af kommentarer om Codans planer om at sende biler til reparation i Polen. Også på LinkedIn raser debatten.
For at sprede kendskabet til Codans seneste stunt med at ville sende skadede danske biler til Polen skrev AutoBranchen Danmark en opdatering på Facebook-profilen ’Vi Elsker Bilen’, som kommer ud til knapt 7000 følgere og spredes videre derfra.

Effekten udeblev ikke. I løbet af få dage blev budskabet set af flere end 220.000 danskere. Indlægget blev kommenteret af 958 brugere, som man må formode elsker deres biler, og delt af 774.

I en pressemeddelelse skriver AutoBranchen Danmark:

- Danskerne holdt sig bestemt ikke tilbage i kommentarsporet. Det er nok for omfattende at gennemgå de 958 svar, men på en tilfældig side, siger samtlige bil elskere, at de mener, Codan går langt over stregen, og at de enten vil droppe Codan som forsikringsselskab eller undlade at tegne forsikringer hos dem. Det bliver interessant at se, om dette er noget der vil kunne aflæses i Codans kundetal, ligesom da Danske Bank forhøjede gebyrerne og Peter Straarup fik øgenavnet Gebyrgribben.

Der er enkelte, som mener, at det da ikke kan være så galt, men som så til gengæld er bekymrede over, om bilen nu kommer tilbage, og om registreringsattesten skal med ud af landet, som den jo normalt skal, hvis bilen skal til udlandet.

Debat på LinkedIn

Også på AutoBranchens LinkedIn-side pågår en heftig debat indledt af René Tønder Nielsen, hvor han stiller spørgsmålet: Hvad forhindrer for eksempel danske forhandlere i at gå sammen om at etablere et skadescenter i Polen, på samme måde som de dygtigste og mest fremsynede danske landmænd for flere år siden? AutoBranchens LinkedIn-side er en såkaldt lukket gruppe, hvor man skal godkendes før man kan læse og skrive på siden.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094