23948sdkhjf

Mekonomen - yes

Løssluppen stemning på stort anlagt kick-off møde hos grossisten Mekonomen, som lover at satse hårdt på de danske værksteder trods afdelings exit.
Der gik chokstemning igennem den danske autogrossist og store dele af autoværkstederne, da svensk-ejede Mekonomen kort før jul med tre dages varsel lukkede 25 af sine 28 afdelinger i Danmark, indførte natlige leverancer fra centrallageret i Sverige og supplerede med en leveringsaftale med konkurrenten Auto-G som støtteleverandør til grossistens mere end 300 koncept-værksteder i Danmark.

Siden har der været mange forskellige udmeldinger fra både Mekonomen, de konkurrerende grossister samt forvirring og usikkerhed hos de danske autoværksteder.

Torsdag den 29. januar havde Mekonomen inviteret de godt 300 Autoteknik og MekoPartner værksteder til kick-off møde i Tivoli Congress Center midt i København for at informere om markedsføringsplan, aktiviteter i 2015 og den fremtidige organisation.

Og armbevægelserne var store, da Mekonomen i en blanding af høj musik, lys-show, underholdning og hele den svenske ledelse på scenen over et par timer forsøgte at tegne fremtiden for de danske værksteder. Mekonomen oplyste, at 250 havde tilmeldt sig arrangementet, hvor i øvrigt Motor-magasinet deltog, repræsenterende omkring 180 værksteder. Ikke alle havde dog mulighed for at deltage 29. januar, hvorfor et opfølgende møde holdes for cirka 40 værksteder inden for et par uger.

Vi er fremtiden

Håkan Lundstedt, adm. direktør og koncernchef i Mekonomen Group, deltog også på scenen - som sine kolleger iklædt sorte og røde Autoteknik og MekoPartner T-shirts - og han understregede flere gange, at "vi satser kun på jer" (de danske konceptværksteder, red.) - "ellers er døren der".

- I skal føle jer som vindere. Sammen er vi nr. 1 - Mekonomen, yes. Vi er fremtiden, råbte han sammen med de deltagende værksteder, som skulle op og stå.

Hårdere kamp

Inden da havde Niels Lasson, som tidligere har løst kommunikationsopgaver for Mekonomen, ledt forsamlingen igennem interviews af hele den svenske ledelse på scenen på en blanding af dansk og svensk, nemlig både direktøren for Mekonomen i Danmark, Christer Blohm, bestyrelsesformand Pehr Oscarsson, den danske kædechef Allan Rasmussen, Marcus Larsson, executive vice-president, norske Ari Oskarsson, samt marketingdirektør Hanne Ekstrand.

Også Auto-G-formand Jan Christensen var en tur på scenen for at bekræfte leveringsaftalen med Mekonomen. Auto-G har i dag 23 ejere og 44 afdelinger (nr. 45 på vej) og leverer typisk 3-5 gange per dag til de faste kunder, oplyste han.

Ari Oskarsson orienterede blandt andet om ProMeister business-system, et faktureringssystem som blev lanceret i 2011, og som i dag kører hos 350 svenske og norske værksteder. Desuden blev der orienteret om central booking, der har til fordel at trække flere kunder inde på værstederne, samt om koncept-udvikling af de to kæder.

- Det bliver endnu vigtigere i fremtiden. Der bliver endnu hårdere kamp om kunderne, og vi satser stenhårdt på de to kæder, lovede Mekonomen på mødet.

Motor-magasinet talte i forbindelse med mødet med flere værksteder, og de gav udtryk for, at de vil blive i de to kæder trods med ændrede rammer for levering af dele. Det vil være ærgerligt at smide to gode værkstedsbrands, som der gennem årene er investeret mange penge og kræfter i, ud, sagde flere.

Og så sluttede Mekonomen af med at holde en stor festmiddag.

Panel på scenen

Direktør Erik S. Rasmussen, Dansk BilbrancheRåd (tidligere CAD), deltog i et panel på scenen sammen med repræsentanter for fire værksteder - tre fra Autoteknik: Peter Svenstrup, Carsten Kromann og Peter Lindgaard. Samt Jens Jørgensen fra MekoPartner. De gav alle udtryk for, at de håbede på, at det nye set-up ville blive godt.

Erik Rasmussen pegede på, at der ingen tvivl er om, at der bliver endnu hårdere konkurrence for værkstederne i fremtiden, og at der vil være færre værksteder. Samt at telematics, som Mekonomen satser meget på, bliver et markant tema.

- Branchen er under stor forandring, og alle lurer på alle, sagde DBR-direktøren, som oplyste, at DBR har 1800 medlemmer - blandt de to kæder under Mekonomen er to ud af tre med hos DBR.

Blærerøven

Også Blærerøven, Mads Christensen, deltog i kick-off mødet med et som sædvanligt morsomt indlæg om privatbilen som institution. Blærerøven indgår som blikfang i Mekonomens kommende markedsføring i Danmark.

Kamp til Autobutler

Mekonomen oplyste på mødet, at den svenske værkstedsportal, www.Lasingoo.se, som er et alternativ til Autobutler, og som branchen ikke skal tjene penge på, bliver lanceret i Danmark til efteråret. Portalen har i dag 1900 svenske værksteder tilknyttet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094