23948sdkhjf

Ny Hyundai i20 kører stor designpris hjem

Vandt en af de mest eftertragtede designpriser i Europa – den store IF Design Award. Danmarkspremiere 14. - 15. marts.
Hyundai har de seneste år oplevet stor international anerkendelse og vundet en lang række priser. Ikke mindst for design. Sidste år vandt Hyundai i10 bl.a. Red Dot Design Award. Denne gang er det den nye generation i20, som vinder den ligeså prestigefyldte IF Design Award.

Hyundai i20 vandt for sit elegante design, som er et resultat af Hyundais nye særlige designfilosofi Fluidic Sculpture med lange, rene linjer og det fremtrædende sekskantede gitter på fronten samt LED-kørelys, der giver bilen attitude.

- Indvendig byder den på en moderne og lydsvag kabine, og der er brugt materialer i høj kvalitet hele vejen rundt. Blandt andet byder den på en række flotte kromdetaljer, fortæller brand manager Bjarne Granslev hos Terminalen Aarhus, der allerede har haft mulighed for at kigge bilen efter i sømmene.

Den nye Hyundai i20 er vokset og har god plads til fem voksne og et stort baggagerum på 326 liter – det største i klassen, oplyser Hyundai. Sikkerhedsmæssigt sætter i20 også en ny standard i klassen med seks airbags, statisk kurvelys, Emergency Stop Signal og vognbaneassistent.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094