23948sdkhjf

Capturs storebror afsløret i Paris

Verdensbilen Kadjar skal også bygges i Kina for at give Renault godt greb i det voksende crossover-salg.
Kadjar er Renaults middel til at opnå målet om at trænge igennem på det internationale marked. Modellen, der blev afsløret mandag i Paris, er en såkaldt "verdensbil" og skal sælges over det meste af verden. Det mest markante bevis på det er, at det vil være den første Renault, der også produceres i Kina. Renault indgik for et år siden en aftale med kinesiske Dongfeng om et samarbejde og skabelsen af en fælles virksomhed, nemlig Dongfeng Renault Automotive Company.

På fabrikken, der er ved at blive opført i Wuhan, vil Kadjar være den første model, der ruller af samlebåndet i 2016. I alt er der en produktionskapacitet på 150.000 biler om året fra fabrikken i Wuhan. Renaults ambition er på sigt at erobre 3,5 procents markedsandel i Kina, hvilket forventes at udgøre omtrent 700.000 biler om året.

Kadjar bygger på den såkaldte CMF platform – Common Module Family – som deles med Nissan. En platform som muliggør en lang række forskellige modeller på samme platform. Kadjar fås med både 4X2 og 4X4. Fælles for den er, at bilen er 4,45 meter lang, 1,84 meter bred, 1,69 meter bred og har en frihøjde på 190 mm. I 4X2 versionen har bilen det såkaldte extended grip funktion, som blandt andet kendes fra Renault Scenic X Mod.

Bilen er rummelig og har bagagerum på 472 liter. Den indeholder en lang række features såsom håndfrit kort og integreret navigation med 7 tommer skærm. Det er også muligt at få den med 2. generation af Renaults R link system - som også findes i den nye Espace.

Med Kadjar understreger Renault sine ambitioner i crossover segmentet. Det understreger også den foryngelseskur som Renault har gennemlevet de seneste år. Renault har nu en gennemsnitsalder på sine modeller på 4,2 år – og i slutningen af 2015, er den helt nede på 3,7 år.

Kadjar rammer lige ned i et crossover marked, der i den grad har taget fart. I 2014 var omkring 20 procent af alle nye modeller crossovers. I Europa har crossover segmentet en markedsandel på 23 procent, mens det i Kina er helt oppe på 26 procent. Sammen har Renault med Captur og nu Kadjar to stærke modeller i crossover segmentet. Captur solgte således i 2014 hele 178.000 styk.

Kadjar præsenteres på det internationale motorshow i Geneve i begyndelse af marts og på det danske marked lige efter sommerferien. Motorudvalg og priser er endnu ikke offentliggjort.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078