Værksted kåret
Undal Autoservice blev månedens værksted hos AutoPartner med en gennemsnitskarakter på 5,0 i autopartner kvalitetstjek.
Undal Autoservice i Frederiksværk blev for 2. gang kåret som månedens værksted i januar. Undal Autoservice er et værksted, med fokus på service og kvalitet hvilket kan ses på de fine tilbagemeldinger Undal Autoservice får fra sine kunder. Anders Larsen, indehaver af Undal Autoservice, udtaler:
- Vi er meget glade for den opbakning, vi får fra vores kunder og de fine tilbagemeldinger vi får når de har været på vores værksted. Vi lægger stor vægt på kvalitet af vores håndværk og service her på værkstedet og vi er glade for samarbejdet med AutoPartner, der netop sætter kvalitet i højsædet. Derfor er vi meget glade for at blive Månedens AutoPartner igen, da det netop viser, at vores kunder er tilfredse med det arbejde vi udfører, og den behandling de får hos os".
AutoPartner kårer hver måned et værksted som "Månedens AutoPartner" i forbindelse med AutoPartner kvalitetstjek, hvor højeste karakter er 5. AutoPartner kvalitetstjek er et internt tjek, hvor værkstedernes kunder, på AutoPartners hjemmeside udfylder et spørgeskema om blandt andet kvaliteten af det udførte arbejde på værkstedet, vejledning og service i forbindelse med reparationer eller udført service.