23948sdkhjf

Rattet rundt med motorsporten

JORGE LORENZO, 23, Fiat-Yamaha, vandt hjemmeløbet i Valencia i MotoGP. Han har tidligere i efteråret sikret sig VM-titlen.

FORD-FABRIKSKØRERNE Nasser Al-Attiyah/Giovanni Bernacchini, Ford Fiesta S2000, vandt IRC-afdelingen på Cypern, der samtidig var sidste afdeling i år. På andenpladsen kom Roger Feghali/Joseph Matar, Skoda Fabia S2000, og med endnu en Ford Fiesta S2000 på tredjepladsen med Martin Prokop/Jan Tomanek. Finske Juha Hanninen, Skoda Fabia S2000, har vundet mesterskabet 2010.

MICHEL NYKJÆR kommer til Fyn og fortæller om sæsonen i WTCC i år, og muligvis om fremtiden. Det sker den 28. januar klokken 19.00 hos Stok Emballage, Erik Stoks Alle, 5550 Langeskov. Motorklubben Centrum på Fyn står som arrangør. Pris 80 kroner inklusive kaffe med kage - øl og vand. Der er plads til maksimalt 150 deltagere, oplyser formanden Hans Oluf Nielsen.

COPENHAGEN HISTORIC GRAND PRIX afvikles 2011 ved Fælledparken i dagene 6.-7. august. Det er samtidig året, hvor Mercedes-Benz fejrer 125 års jubilæum.

NISSAN GT-R har fået 44 flere hk i den nyeste version, og luftmodstanden er sænket fra 0,27 til 0,26 cw. Det er en af de hurtigste biler fra Japan, der har gjort det godt i forskellige motorsportsserier, ikke mindst i Japan.

Red Bull i Formel 1 har tegnet en ny kontrakt med Renault omkring levering af motorer i 2011.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079