Skrotstramning koster langt flere job
Skatteministeriet og branchen arbejder med vidt forskellige tal.
Det er skatteminister Troels Lund Poulsens eget bud i lovforslaget, der nedsætter reparationsgrænsen fra 75 til 65 procent.
Det skøn ligger milevidt fra branchekyndiges vurderinger. Håndværksrådet taler om farvel til op mod 1000 arbejdspladser. Dansk Metals skøn er forsigtigere med omkring det halve.
Statens gevinst ryger helt fløjten, hvis Dansk Metal får ret med sit skøn, der ligger i intervallet mellem 320 og 590 arbejdspladser.
Staten går glip af indkomstskat og skal betale dagpenge til de fyrede automekanikere, lakerere og pladesmede. Det tab udgør i gennemsnit 290.000 kroner (alt efter hvem man spørger), når en beskæftiget bliver arbejdsløs.
Skrøblig afgiftsgevinst
Skatteministeriet regner med en varig ekstraindtægt på 120 millioner kroner om året, det vil sige 1,2 millioner for hvert tabt job i autobranchen. Herfra kan trækkes udgiften til mindre indkomstskat og flere dagpenge for 29 millioner, det vil sige et overskud for staten på 81 millioner kroner.
Det overskud er helt væk, når man lytter til branchefolk. Det teoretiske balancepunkt er 414 mistede job, når man regner med 290.000 kroner som samlet omkostning per fyret.
Nulpunktet rykkes op til 480 personer, hvis man sætter det årlige tab for de offentlige kasser til 250.000 kroner.
4000 biler
Regeringen og branchen er også vildt uenige om antal biler, der omfattes af en lavere reparationsgrænse. Lovforslaget siger 2400 biler, mens Håndværksrådet og Dansk Metal regner med 1600 flere biler.
I dag skal ejere af biler med skader på mellem 65 og 75 procent tilbydes en kontanterstatning. Det drejer sig om cirka 4000 biler årligt ifølge Forsikring & Pension, oplyser chefanalytiker Mads Engberg fra Håndværksrådet. I øvrigt foretrækker en tredjedel at lade bilen reparere.
Jobtab overstiger indtægt
Dansk Metals økonom Michael B. Schreiber siger også 3500-4000 biler. Han opstiller følgende regnestykke for branchens tab:
De over 3500 biler bliver i gennemsnit repareret for 55.000 kroner eller i alt cirka 200 millioner kroner.
En mekanikers gennemsnitsløn er 191,18 kroner i timen. Det svarer til en årsløn på cirka 375.000 kroner. Skal værkstederne reducere deres omkostninger med 200 millioner kroner,(Skatteministeriets tal for lavere omsætning), koster det helt op til 590 arbejdspladser.
- Det præcise omfang vil naturligvis afhænge af, hvordan værkstederne vælger at reducere deres omkostninger og hvor stor andel, der kan hentes på henholdsvis reservedele og løn: Som et absolut minimum vil det koste 320 arbejdspladser og maksimalt 590 arbejdspladser, siger Michael B. Schreiber.
