23948sdkhjf

Plug-in ladning uden ledning

Delphi Corp. har præsenteret en del spændende nyudviklinger på det seneste. Nu kommer en plug-in ladeløsning til el- og hybrid biler – vel at mærke uden ledning. Delphi kalder udviklingen revolutionerende, hvis man kan få gang i den rette struktur ved opladningsstederne, der sikkert koster en del penge.

Systemet er koblet til Delphis nyudvikling i et patenteret system under bilen, som er udviklet af WiTricity Corporation. Bilen bliver opladet, mens den er parkeret, via en strømkilde i garagegulvet eller på parkeringspladser, der har samme system monteret. Man kan aflæse strømforbruget på stedet.

Blandt Delphis nye udviklinger er også lettere ledningssystemer med nye kontakter, der er mere effektive, nye hybrid-løsninger, radar til blandt andet den nye Ford Mondeo samt head-up display.

Af andre nyheder skal nævnes lancering af en serie airconditionsystemer til private hjem, der er baseret på udvikling af aircondition systemer til bilindustrien, hvor Delphi hvert år fremstiller mere end 37 millioner systemer på forskellige fabrikker på kloden.

Det var faktisk General Motors, før Delphi blev et selvstændigt selskab, som tilbage i bilens ungdom udviklede det første klimaanlæg til bilen. Den sag er der en historisk krølle på: Da amerikanerne begyndte at eksportere biler til Japan, ville GM selvfølgelig også sælge aircondition- og klimaanlæg, men det kunne GM ikke. Toyota havde patentrettigheden i Japan og havde, ifølge GM, kopieret anlægget fra a til z og patenteret systemet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079