Nødbremsesystem til tunge køretøjer
OnGuardPLUS virker på samme måde som lignende systemer til personbiler. Hvis føreren ikke opdager et problem forude, bremser bilen automatisk. Wabco oplyser, at systemet kommer i produktion i 2012, og interessen for udviklingen er stor. Ikke mindst fordi det forventes, at EU kommer med et lovkrav gældende fra november 2013.
Wabco udviklingen blev vist på IAA Messen i efteråret i Hannover. OnGuardPLUS har gennemgået mere end 400 millioner kilometers test under alle tænkelige vejrforhold, før systemet blev frigivet.
- Vi er stolte over udviklingen, som kan være med til at reducere antallet af uheld, dræbte og skadede personer frem mod 2020, som EU-kommissionen har opsat som mål, udtaler Wabco vicepræsident Jean-Christophe Figueroa.