Formandsskiftet var ingen overraskelse
Dansk AutoGenbrug har fundet den kommende formand, som skal afløse Hanne Jensen.
Det har gennem de sidste par år været Hanne Jensens ønske at blive afløst som formand for foreningen, så formandsskiftet kommer ikke som nogen overraskelse.
Aadum Autoophug er et familieforetagende og har eksisteret siden 1. maj 1965. Siden har det udviklet sig til en af landets største virksomheder for handel med brugte og nye reservedele til alle bilmærker, samt salg af brugte biler.
Aadum Autoophug er i dag en moderne virksomhed med 32 medarbejdere. Det ejes af Bjarne Bjørnkjær Nielsen og Jane Henriksen Feltheim. Aadum Autoophug råder over 20 tdr. land, heraf 14.500 kvadratmeter under tag og har mere end 100.000 varenumre at holde styr på. Virksomheden samarbejder med Autoophuggernes Datalager, AD-data, hvor igennem der er adgang til over 2.500.000 stregkodemærkede og kvalitetstestede reservedele. Ligeledes har de mange års erfaring i eksport til Norden og det øvrige Europa samt import af nye og brugte originaldele.
For at betjene kunderne optimalt og opfylde myndighedernes miljøkrav, blev Aadum Autoophug i juni 2006 ISO 9001 certificeret. Lageret styres af et moderne edb-system med lagerstyringsprogram, hvor alt er kvalitetsmærket.
Bjarne B. Nielsen har været medlem af bestyrelsen i en årrække og har således god erfaring med foreningens virke.