23948sdkhjf

Master Movano er Årets danske varebil 2011

Kun et enkelt point afgjorde kampen om årets varebil, da 10 jurymedlemmerr fra Motorjournalisterne Klub Danmark valgte Renault Master/Opel Movano som Årets Varebil i Danmark 2011 efter halvanden dags prøvekørsler på Sjælladsringen ved Roskilde. Bil-søskendeparret blev for nylig nummer to i den europæiske kåring.

I alt ni varebiler var nomineret, og det var det bedste kvalitetsfelt i mange år. Først blev fem af de ni nominerede biler var sorteret fra, og så kunne jurymedlemmerne koncentrere kræfterne om de fire resterende.

Renault Master/Opel Movano vandt med 72 point, mens Fiat Doblo Cargo, der vandt den europæiske kåring, med 71 point blev placeret som nummer to i Danmark. På tredjepladsen kom Mercedes-Benz Vito med 52 point, mens VW Caddy blev nummer fire med 28 point.

De fem frasorterede i den indledende runde var de helt nye ombyggede MPV/SUV-modeller Kia Venga Van, Opel Meriva Activan og Toyota Sportsvan, samt Peugeot 5008 Van og Nissan NV 200. Bilimportører blev bedt om at stille med minimum to ens biler, så de kunne prøvekøres uden og med maksimalt tilladt last.

For- eller baghjulstræk

Selv om salget af varebiler er nede i en bølgedal, har det lange samarbejde mellem Renault og Opel ført til lancering af en ny Master og Movano varebil i år. De to biler er stort set ens, hvis man ser bort fra kosmetiske forskelle.

Som noget nyt er der valgmulighed mellem for- eller baghjulstræk. Totalvægten kan fås op til 4,5 ton med nyttelast på 2,5 ton. Varerummet kan tage hele 17 kubikmeter. Dertil kan så lægges fordele som nye motorer med lavt brændstofforbrug og lavt CO2 udslip. Der er nyudviklet en firecylindret 2,3 liters common-rail dieselmotor, der danner basis for tre forskellige kraftversioner med 100 hk, 125 hk og 146 hk.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078