Diesel-rens og partikelfiltre
Velbesøgte temaaftener hos au2parts kolding og vejen.
I november omhandlede temaaftenen montering af partikelfilter på biler uden partikelfilter samt fejlsøgning og service på fabriksmonteret partikelfilter. Frank Donslund fra Elektropartner holdt et indlæg, der blandt andet præsenterede de fejl og problemer, der kan opstå. Herudover blev en regenerering af partikelfilter demonstreret i praksis både automatisk via bilens eget system og med tester.
Rene Andersen fra MA Autoparts fortalte herefter om påbygning af partikelfiltre på de biler, der ikke er født med partikelfilter, og som følge heraf skal betale en årlig afgift.
- Det har været en fornøjelse at holde sådanne arrangementer, når vi ser så stor en opbakning fra vores kunder. Totalt til informationsaftenerne har der været næsten 150 kunder. Vi ser det som en vigtig opgave for os som grossist at holde vores kunder opdateret med den nyeste udvikling inden for branchen. Ofte får man meget mere ud af at se produkterne i praksis frem for kun at læse om det. Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været meget positive, og de melder om en lærerig aften med input, som de kan tage med hjem på værkstedet, siger afdelingsleder i au2parts vejen, Knud Henriksen.