23948sdkhjf

Applus ekspanderer i Irland

Siden 1. januar 2010 har Applus, der blandt andet står bag Applus Bilsyn i Danmark, haft eneretten til at syne biler i Irland.

Nu har man åbnet to nye synshaller i Irland. Den ene, Greenhills, er blandt de store synsanlæg i Europa, hvor der efter planen skal foretages mellem 350 og 400 syn om dagen – til sammenligning syner de største anlæg i Danmark omkring 50 køretøjer pr. dag.

- Da vi har eneretten på at syne biler i Irland, ved vi også med meget stor sikkerhed, hvor mange biler vi får igennem vores synshaller pr. år. Derfor kan vi også lave synsanlæg med kapacitet til at håndtere mange flere biler, end vi kan i Danmark, siger direktør for Applus Automotive International, Arne Willerslev-Legrand, der også er adm. direktør for Applus Bilsyn i Danmark.

Applus overtog driften af bilsyn i Irland på en 10-årig kontrakt, der blev vundet i et EU-udbud over den tidligere operatør, SGS. Konstruktionen i Irland med statsmonopol på bilsyn betyder, at Applus bliver ene-leverandør til den irske stats NCT-program (National Car Testing), og kommer altså ikke til at operere under virksomhedens eget navn.

I alt kommer Applus til at betjene 47 stationer spredt over hele Irland, og disse genererer knap en million syn af lette køretøjer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063