23948sdkhjf

Nævn afviser klage om Taksatorringen

Håndværksrådets autoudvalgs klage over det tætte samarbejde blandt forsikringsselskaber er blevet afvist af Konkurrencestyrelsen.
Håndværksrådets autoudvalg finder samarbejdet i Taksatorringen i strid med konkurrencereglerne, men klagen er blevet afvist af Konkurrenceankenævnet.

- Det er ærgerligt, at Konkurrenceankenævnet har afvist vores klage, alene med den begrundelse, at de ikke mener, at vi er klageberettigede. Det er fuldstændig uforståeligt, at autoorganisationerne ikke skulle være part i en sag, der direkte omhandler forsikringsselskabernes samarbejde, som er med til at presse de mindre værksteder på pris og vilkår, siger chefanalytiker i Håndværksrådet Mads Engberg.

Konkurrenceankenævnet skriver i afgørelsen, at "hverken Håndværksrådet eller de fem brancheorganisationer (som beskæftiger sig med reparationer og service), havde en væsentlig, individuel interesse i afgørelsen af dette spørgsmål. På denne baggrund var Håndværksrådet ikke klageberettiget".

Konkurrencerådet gav i april 2009 Håndværksrådet mulighed for foretræde i sagen om Taksatorringen, og det er derfor desto mere uforståeligt, at Konkurrenceankenævnet nu ikke finder, at hverken Håndværksrådet eller de berørte autoorganisationer skulle være part i sagen, mener Mads Engberg.

- Håndværksrådet har i første omgang rejst sagen over for Konkurrencerådet og siden for Konkurrenceankenævnet, idet vi finder, at samarbejdet i Taksatorringen efter Håndværksrådets opfattelse går længere end nødvendigt for at opnå de ønskede effektiviseringsfordele. Det mener vi stadig. Vi har også til gode at se, at samarbejdet skulle komme forbrugerne til gavn, hvilket den store stigning i forsikringsselskabernes profitter på automobilforsikringer i de seneste år bevidner. Vi vil nu analysere præmisserne for Konkurrenceankenævnets afgørelse i detaljer, konkluderer Mads Engberg.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078