23948sdkhjf

God interesse for partikelfiltre

Der endnu kun er solgt og monteret partikelfiltre til knap 1000 ud af potentielt 300.000 dieselbiler herhjemme, men MA Autoparts kunne melde om god interesse for HJS-filtrene på standen under AutoTeknik fagmessen.

- Vi og værkstederne mærker, at folk er vendt hjem fra ferie, hvor flere er blevet stoppet i tyske byer med påtale for ikke at have monteret de påkrævede filtre. Og så kan vi mærke, at håndværksmestre er begyndt at få øjnene op for at have "grønne biler" for at kunne levere arbejde til kunder, ikke mindst inden for det offentlige, siger Rene Mejer Andersen, indehaver af MA Autoparts i Sorø.

Han melder desuden, at virksomheden nu har fuldt program til Peugeot. Om 2-3 år forventer han at skulle skifte også de lukkede systemer, som man i dag skifter katalysatorer, og har i den forbindelse nogle leverandører i kikkerten.

En kunde på messen, Henning Jensen fra CB Auto Ribe, der forhandler Fiat og Renault, kunne konstatere, at bilisterne i Vestjylland vender hver 25-øre og måske ikke er til sinds at investere fra 3000-8000 kroner for et filter, men hellere betaler den årlige strafafgift uden på 1000 kroner.

- Det gør det heller ikke bedre med al den snak om filtrenes virkning – duer det, eller duer det ikke?

Det fik han så en snak med Rene Mejer Andersen om - og virkede positivt overbevist, da han gik.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096