Der må ikke være noget at komme efter
Vedrørende artiklerne om direkte fyrede gaskabiner i Motor-magasinet nr. 28, 30. august d.å.
Når der nu bliver stillet spørgsmålstegn ved lovligheden af kabinerne, er det naturligvis i alles interesse at få sagen fuldt belyst. Sikkerheds- eller sundhedsmæssigt må der ikke være "noget at komme efter".
Det er klart, at leverandørerne af de direkte fyrede gaskabiner overfor deres kunder har ansvaret for, at de solgte kabiner er fuldt lovlige. Om nødvendigt vil der skulle foreligge nærmere dokumentation. Det vil i denne sammenhæng sige, at de må dokumentere, at gældende godkendelser overholdes herunder, at niveauerne for såvel NOx, CO og SO2, ikke er (væsentligt) forøget i forhold til ren udeluft, og under ingen omstændigheder ligger over AT"s (og EU"s) grænseværdier.
Uklarhed
Det fremgik ikke klart af sidste uges artikel, hvilket stof der var målt på i relation til grænseværdien. Ligesom det fremgik, at CO2-udviklingen skulle være et problem. Det kan da også godt være, men det må primært være udviklingen af CO (kulilte) der, sammen med NO og NO2 (tilsammen "NOX"), er problemet.
Under alle omstændigheder er der ingen, der er i akut sundhedsfare, idet der altid skal anvendes friskluftforsynet åndedrætsværn ved sprøjtelakering. Med hensyn til eksplosionsrisikoen skal kabinen jo lukke ned (der må ikke kunne sprøjtes), hvis ventilationen svigter, og dermed vil der ikke kunne opstå eksplosiv atmosfære - heller ikke under tørring.
Dette fremgår også af reglerne for klassificering af eksplosionsfarligt område (SEK Handbok 426). Alt dette kan sikkert forklares bedre af ventilationsfirmaerne.
Energirigtigt
En anden side af sagen er den energimæssige. Ved direkte fyring udnyttes brændslet betydeligt bedre, hvilket i sidste ende betyder, at omgivelserne spares for cirka 50 procent CO2 i forhold til indirekte gasfyring. Man kan derfor spørge sig selv, om der er tale om en egentlig "unødig påvirkning", da den betydeligt bedre udnyttelse af brændslet medfører en CO2-reduktion på mange ton årligt fra hver kabine, der kører med direkte fyring – med følgende reduceret påvirkning af miljøet og klimaet til følge.
Anlagde Arbejdstilsynet en mere holistisk tilgang til sagen kunne det være, at en minimal "gene" kunne byttes for en større gevinst for det ydre miljø?
Om der vitterligt er tale om et reelt arbejdsmiljøproblem, og hvad problemets omfang i givet fald er, er selvfølgelig i første omgang vigtigt at få belyst. FAI har derfor kontaktet Arbejdstilsynet med henblik på at få et møde om sagen sammen med interesserede kabineleverandører.
Herunder ønsker vi at drøfte, hvordan lignende kabiner tilsyneladende kan køre uden problemer i det øvrige EU, og hvad de gældende godkendelser indebærer.
