23948sdkhjf

Kurser behøver ikke at være dyre

Et kursus behøver ikke at være forbundet med store udgifter. Et bud på gode og kompetencegivende kurser, der ikke er dyre, er AMU-kurserne.
I kølvandet på krisetider, opstår der altid et bredt tilbud af kurser, med en indtægtsforbedrende eller salgsfremmende dagsorden.

Udbuddet af kurser til branchen, har aldrig været større, og der tilbydes alt fra Lean, personlig udvikling og til diagnose- og fejlfindingskurser.

- Problemet for virksomheden er imidlertid at skabe et overblik over udbuddet af kurser og ikke mindst at fortage en "cost benefit" analyse af, hvilke kurser der netop passer til både medarbejderne og ikke mindst virksomheden, siger Johnny Nedergaard, underviser og autobranche-konsulent fra Business College Syd.

De tekniske kurser er umiddelbart nødvendige for at følge den teknologiske udvikling, og der er ofte en struktureret plan, både hos virksomheden og de fleste udbydere og/eller importører.

- Derimod er de mere "bløde" og merkantile kurser i langt stigende grad overlagt til tilfældighederne, og det kan være meget svært at afklare, hvor og hvem der kan tilbyde kursus og tilføre virksomheden, det der skal til, for at medarbejderne flytter sig i en given retning, tilføjer han.

Kurser har ofte været forbundet med store udgifter til hotel og konsulenthonorar og ikke mindst den udgift, der ligger i at skulle undvære medarbejdere med et dagligt kundeansvar. Men sådan behøver kurser i branchen ikke at være.

- Der er faktisk et hav af gode og ikke mindst kompetencegivende kurser inden for arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU). Disse kurser udbydes rundt omkring på de lokale erhvervsskoler og har den fordel, at der ydes i reglen, lønrefusion til medarbejderne i de dage, de er på skolebænken, forklarer Johnny Nedergaard.

Alt lige fra telefonsalg til ledelse i praksis kan tilbydes ud fra AMU-kataloget, og det eneste virksomheden skal gøre er at identificere udviklingsområderne/-problemerne og dernæst tage kontakt til en udbyder af AMU-fagene. På Mommark har man de sidste 30 år uddannet handelselever til netop autobranchen og har de senere år specialiseret sig i at tilrettelægge AMU-kurser til branchen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.092