23948sdkhjf

Hvem fortjente en gratis Volkswagen?

Enlig mor får en gratis Volkswagen Passat stillet til rådighed i tre år.
Siden september har man under mottoet "Alle fortjener en Volkswagen" kunne nominere en ven på Facebook til at få en Volkswagen gratis i tre år. Nu er vinderen fundet og en overrasket 33-årig Charlotte Højkjær fra Hvidovre har netop modtaget en Passat Variant af hendes bror Jesper, der havde nomineret hende.

Charlotte er enlig mor til to drenge, Villads på ét år og Mathias på fem, og lider desuden af en behandlingskrævende bindevævssygdom og pendler derfor til Rigshospitalet flere gange om ugen - pt med bussen. Så det er en værdigt trængende kandidat, som brugerne på Facebook har stemt helt til tops. Charlotte fik i alt 2720 stemmer af Facebook-brugerne. Hendes bror Jesper beretter:

- Som alene-mor med to små børn, daglige indkøb og ture til hospitalet i både Hvidovre, Gentofte og København har hun brug for at få lidt hjælp i hverdagen. En bil ville hjælpe med at få hverdagen til at hænge sammen og få hende til at slappe mere af, så hun kan pleje sig selv og sine sygdomme, og have mere kvalitetstid sammen med hendes dejlige børn.

Overraskende valg

Volkswagen skrev i konkurrenceoplægget, at man ville vælge den mest originale nominering, som vinder af bilen. Ulrik Drejsig, marketingchef og idémanden bag kampagnen:

- Vi er meget glade for den kæmpeinteresse, den her konkurrence har fået, og vi vil gerne takke de tusindvis af mennesker, der har engageret sig i projektet, har skrevet skæve og fantastiske nomineringer om, hvorfor netop deres facebook-ven fortjener en Volkswagen.

Se alle nomineringer på:

http://www.facebook.com/volkswagendk
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078