23948sdkhjf

Q8 åbner verdens første station med grønt brændstof

I første omgang er det lastbiler og busser i Stockholm, der får glæde af ED95 biobrændstoffet, som giver 90 procent mindre CO2-belastning end traditionel diesel. Hos Q8 i Danmark følger man det svenske projekt med stor interesse.
Mens vi i Danmark er nået til benzin med fem procent iblandet bioethanol, og fra næste sommer indfører FAME-diesel med syv procent ethanol, er svenskerne nået meget længere i anvendelsen af biobrændstoffer til deres biler, lastvogne og busser.

Den kendsgerning er blevet understreget nok engang efter, at Q8 i Sverige har åbnet verdens første servicestation med grønt brændstof. Stationen i Stockholm sælger det såkaldte ED95 brændstof, der kan bruges af lastvogne og busser udstyret med specielle motorer.

ED95 består af 95 procent ethanol og fem procent smøremidler og additiver, der forbedrer motorens forbrænding. ED95 giver derfor op til 90 procent lavere CO2- belastning end normalt fossilt brændstof som for eksempel diesel.

Hos Q8 i Danmark følger man det svenske ED95-initiativ med stor interesse:

- Vi støtter alle klimamæssige tiltag og alternative brændstoftyper, der giver forretningsmæssig mening. Det svenske ED95 initiativ ser spændende ud. Skulle noget lignende blive vedtaget i Danmark, kan vi trække på erfaringerne fra vores svenske kolleger og kan hurtigt være klar, siger markedschef Anders Højer, Q8.

EU støtter diesel-alternativer

EU støtter afprøvningen af ED95 gennem sit CleanTruck initiativ, der har lastbil-fabrikanterne Volvo, Mercedes og Scania blandt sine medlemmer. ED95 kræver nemlig specielt udviklede diesel motorer, der er 40 procent mere effektive end benzinmotorer, der kører på ethanol.

Q8 lancerer ED95 via sin kæde af IDS-stationer, der henvender sig specielt til den tunge trafik med lastvogne og busser. IDS (International Diesel Service) har over 600 stationer i Vest- og Østeuropa. I Danmark er der 32 IDS-stationer.

Klima er en del af Mission Omtanke

I Danmark præsenterede Q8 for et år siden landets første energirigtige servicestation. Den ligger på Tagensvej i København og er indrettet med lavenergiudstyr og genbrug, så den bruger 36 procent mindre energi end en normal servicestation.

Miljørigtighed er desuden et vigtigt element i Q8s Mission Omtanke-strategi, der gennemstrømmer alle Q8s aktiviteter i Danmark over for kunder, medarbejdere, klima og samfund. Som led i Mission Omtanke har Q8 blandt andet sponseret Hold Danmark Rent initiativet. Desuden er Q8 på vej med en klimaskole til alle sine medarbejdere i Danmark.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078