Messe-opstigningen er begyndt
De store bil- og fagudstillinger er ved at være tilbage i fuld styrke.
Udstillingen i England i år, British 2010 Motor Show, er dog aflyst.
I de sidste par år har flere bilmærker droppet udstillingerne i Detroit, Frankfurt og Tokyo, men det ser ud til at være historie efter den verdensomspændende finanskrise.
Her i Europa er udstillingerne ved at være tilbage i fuld styrke, som tidligere. Det ser ud til at være tilfældet i Hannover med den store last- og varevognsudstilling i slutningen af september, og i Paris, den store personbiludstilling i efteråret, i starten af oktober, Istanbul fra slutningen af oktober ind i november, og sluttelig i år den interessante udstilling i Bologna i starten af december.
2011
Den første internationale udstilling i 2011, bliver igen i Detroit, North American International Auto Show, NAIAS, i perioden 15.- 23. januar, som er udvidet med ekstra plads. Bilsalget forventes at stige med omkring 15 procent i Nordamerika i år, og det samme næste år, mens det går lidt langsommere i Tyskland, og andre store markeder på grund af en intensiv skrotpræmieordning sidste år, som kunstigt øgede nybilsalget i 2009.
I perioden 22. - 24. juni afvikles for 12. gang den meget spændende EngineExpo i Stuttgart, hvor der samtidig udstilles nyheder indenfor undervognsteknologier og transmissioner med mere.
Det er på denne udstilling, hvor en stor jury kårer årets bedste motorer, og i år er der flere nye motorer end tidligere. 66 i år mod sidste års 59 nyheder, og i år flere mindre motorer efter den nye downsizing udvikling, der yder mere end tidligere, og forbruger mindre brændstof og samtidig udleder mindre CO2.
Der er andre udstillinger end de her nævnte som for eksempel i Moskva, Kiev, Indonesien og Sao Paulo med flere. Du kan læse mere med nøjagtige datoer på www.motormagasinet.dk