23948sdkhjf

Ekstrabetaling til sorte får

Autobranchens egenbetalte Ankenævn for Biler arbejder med en ny betalingsmodel, hvorefter det skal koste de enkelte indklagede medlemmer ekstra penge i sagsgebyr, hvis der klages over dem, og de taber sagen ved nævnets afgørelse.

Som begrundelse angives, at solidaritetsprincippet må høre op, hvis der gentagne gange klages over den samme forhandler. Eller hvis en forhandler nærmest "spiller" på, at alle andre kolleger i nævnet er med til at betale hans eller hendes klagesager.

Desuden overvejer ankenævnet, om nævnets afgørelser alene skal omfatte reparationer, hvis det bliver vedtaget, at Forbrugerklagenævnet skal ekspedere klager over bilkøb på op til 300.000 kroner.

Ankenævn for Biler vil desuden forsøge at blive officielt godkendt, og dermed blive ligestillet med andre officielle ankenævn.

Samtidig vil det nye e-mail-baserede system for Ankenævn for Biler, der udarbejdes i samarbejde mellem Auto IT og bilimportørernes edb-leverandør, ND Data sandsynligvis aflive alle ankenævnets nuværende børnesygdomme og kunne blive et fremtidsbaseret system, som alle andre brancher i Danmark senere kan indføre.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078