23948sdkhjf

Super hurtig Subaru Impreza

Cosworth har videreudviklet Subaru Impreza som den første gaderacer fra Cosworth siden 1996 med opsigtvækkende værdier: 400 hk under motorhjelmen og træk på alle fire, som Subaru Impreza er kendt for.

Boxer-motoren på 2457 ccm, og hele blokken i aluminium, udvikler 33 procent mere end standard versionen. 0-100 km/t sker dermed på kun 3,7 sekunder, og tophastigheden opgives til 250km/t, som er elektronisk begrænset.

Modellens navn er Cosworth Impreza STI CS400. Hele vognen er blevet opgraderet med kraftigere bremser, undervogn med nye justerbare Bilstein støddæmpere og Eibach fjedre, samt Michelin Pilot Sport 3 dæk på 18" hjul i størrelsen 245/40 ZR 18. Transmissionen er sekstrins manuel, og egenvægten er 1505 kilogram.

Der skal betales en god sum penge for den nye model. I hjemlandet England er prisen 49.995 pund på gaden, hvilket svarer til cirka 438.000 kroner efter den nuværende kurs. Produktionen er begrænset til kun 75 enheder til salg på hvert af de største EU-markeder.
Kommenter artiklen
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1