23948sdkhjf

Opel Movano er vokset

Opel Movano er blevet større i den nye generation, som kommer i løbet af maj måned, med en totalvægt på op til 4,5 tons, nye motorer og med mulighed for at vælge mellem for- og baghjulstræk.

Der er samtidig flere karrosserivarianter og forskellige størrelser end hos de fleste konkurrenter, samt mulighed for tvillingmonterede baghjul. Der er combi versioner, kassevogne i tre forskellige højder og fire forskellige længder med det største varerum på 4,4 meter i længden og en kapacitet på 17 kubikmeter.

Skydedøren i siden og fløjdørene bagtil sikrer optimale læsseforhold, hvor det er muligt at køre europaller direkte ind i varerummet.

Kabinen byder på optimale forhold, oplyser Opel, med multijusterbare sæder med mulighed for at udstyre bilen med dobbeltbænk, hvor den ene del kan klappes frem og fungere som bord, justerbart computerbord og masser af hylder og aflæggerrum.

Movano kommer med en nyudviklet 2.3 liters commonrail dieselmotor med lavere forbrug og bedre trækegenskaber. Motorprogrammet spænder fra 100 til 125 og 150 hk med et maksimalt drejningsmoment på 350 Newtonmeter med partikelfilter. Alle versioner har sekstrins gear, og de to kraftigste Easytronic automatisk gearskifte.

Udstyret omfatter ABS med elektronisk fordeling af bremsekraften mellem for- og baghjul. ESC er kun standard på versioner med baghjulstræk, men kan dog tilkøbes til de andre versioner.

Opel Movano er søstermodel til Renault Master, som må forventes at komme med de samme forbedringer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064