Ajour med alverdens autobranche
DAIMLER AG OG kinesiske BYD, verdens største producent af lithium batterier, har grundlagt et fælles selskab i Kina til produktion af batterier til biler.
GM HAR OPSAGT samarbejdet med Reva Electric Car Co. i Indien, efter at samme selskab har indgået ny aftale med Mahindra & Mahindra Ltd. i Indien.
AMERIKANSKE TRW HAR udviklet en sideairbag, der udløses hurtigere end de hidtil kendte.
SAIC MOTORS I KINA oplyser, at bilproducenten begynder fremstillingen af modellen MG6 i England i løbet af året.
CITROËN OG PEUGEOT investerer 7,5 milliarder kroner i en kraftig opgradering og modernisering af fabriksanlægget i Vigo, Spanien. Anlægget fremstiller Citroën C4 Picasso, Grand C4 Picasso, Xsara Picasso, Berlingo og Peugeot Partner. Sidste år i 384.900 enheder.
HYUNDAI I30 ER lanceret i Danmark i en faceliftet udgave med bedre udstyr og forbedret brændstoføkonomi. Prisen for 1.4 versionen starter ved 169.995 kroner.
FORD I USA planlægger at droppe Mercury mærket, der siden 2000 har mistet 74 procent i salg. Mercury blev grundlagt af Edsel Ford i 1939. Næste år er der kun to modeller tilbage mod ellers fire.
CANADISK-ØSTRIGSKE MAGNA kan ikke få tilladelse til at overtage Karmanns tag-division. Med et opkøb eller fusion vil konkurrencen i EU blive for lille, mener EU-kommissionen.
EL- OG HYBRIDBILER vil have en markedsandel på 10 procent i 2020, oplyser en ny rapport, men kun hvis det lykkes producenterne at sænke priserne på de nye biler.
KRISEN I GRÆKENLAND kan ramme salget af nye biler i EU. Det mener Renault-Nissan chefen Carlos Ghosn. Han udtalte samtidig forleden til Wall Street Journal, at det ser ud til, at bilsalget i USA vil stige med cirka 15 procent i år til 12 millioner, senere til måske 14 millioner.
DEN NYE VOLVO S60 er på reklametur til Berlin, London, Paris, Milano og Madrid for at gøre opmærksom på den nye smarte og højteknologiske bil.
GM OG KONCERNENS kinesiske partnere forventer, at deres salg af biler øger med næsten 50 procent frem til 2012.
CHRYSLER I USA er igen begyndt at ansætte medarbejdere. Cirka 1000 til anlægget i Detroit, der fremstiller den nye Cherokee.
VW's FABRIK I Zwickau fejrede forleden 20 års jubilæum. Den blev indviet kort efter, at muren faldt i Berlin. Der er siden rullet 3,6 millioner Polo'er ud til kunderne herfra. Samtidig kan VW fejre 40 år i Salzgitter medio juni.
VOLVO-CHEFEN Stephen Odell mener, at Volvo kan øge salget i år til mere end de budgetterede 390.000 enheder.
NYBILSALGET GIK 44 procent frem i Storbritannien i april, mens salget fortsat falder i Tyskland.
BMW PLANLÆGGER hybrid-udgaver af 3- og 5-serierne.