23948sdkhjf

Husk at pleje den lille billigbil

Applus Bilsyn opfordrer ejerne af småbiler, der ofte ikke bliver holdt godt nok, til også at ofre vedligeholdelse på den lille nye.
Danskerne køber i øjeblikket primært små biler, som traditionelt ikke passes lige så grundigt som dyrere bilmodeller. Men det er meget vigtigt også at vedligeholde mindre biler, især i løbet af en hård vinter. Ellers vanker der senere ekstra reparationer og udgifter, melder Applus Bilsyn.

De seks mest købte biler i øjeblikket er små biler, viser salgstallene fra januar til oktober i år fra Danske Bilimportører. Men selvom mange husstande med en lille – og for nogen en ekstra – bil traditionelt ikke ofrer lige så mange penge på at forebygge skader, som de gør på store, dyrere biler, så bør de fremover tage den oftere til syn - og bruge flere ressourcer på vedligeholdelse.

Det mener Applus Bilsyn, der hvert år syner 500.000 biler. Virksomheden kan konstatere, at små biler slides hårdt om vinteren.

- Bilejere, der køber nye små biler, skal være opmærksomme på, at også mindre biler har brug for en kærlig hånd. Især under en hård vinter, som den vi er midt i, hvor masser af sne, frost og is slider ekstra på bilen. I den forbindelse er det vigtigt at få bilen rustbeskyttet. Mange nykøbte biler har ikke en rustbeskyttelse, der er stærk nok. Har den ikke det, eller har den ikke fået rustbeskyttelse igennem de seneste to vintre, bør man få en ny beskyttelse, så bilen ikke ruster, siger adm. direktør Arne Willerslev-Legrand.

Kører hele familien

Undersøgelser viser, at større biler ofte har færre fejl end de små biler, og det betyder, at mange af de nye mindre og stærkt efterspurgte bilmodeller kan få flere fejl på længere sigt. Især fordi de mange små biler har erstattet større modeller. Det betyder, at de fremover bliver brugt til mere end familietransport.

De mange penge, som danskerne sparer ved at købe en mindre bil med en lavere anskaffelsesværdi og bedre brændstoføkonomi, kan sikres ved, at man løbende holder øje med bilens tilstand.

- Ser man på familiens udgifter, betyder det også, at de mindre biler, som familiens børn transporteres i, kræver hyppigere vedligeholdelse. På den måde undgår man de ekstra mange skader, som senere kan blive dyre at udbedre, siger Arne Willerslev-Legrand.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078