Ryk dårlige betalere før det er for sent
I øjeblikket rammes virksomhederne af den næste bølge af eftervirkninger fra finanskrisen. Mange måtte ud i fyringsrunder i starten af krisen, og en stor del af virksomhederne har tæret på reserverne. Siden første bølge har de så at sige været båret af banken, og her i anden bølge falder pengeinstituttet også fra. Sker det for mange kunder på én gang, får kreditorvirksomhederne virkelig problemer med selv at klare krisen, fastslår advokat Trine Brønsgaard fra Advodan Maribo
- Resultatet af undersøgelsen viser, at hvis virksomhederne ulejliger sig med at følge op på manglende betalinger, reduceres problemet væsentligt, så der er meget, man selv kan gøre. Vi ser ind imellem eksempler på virksomheder, der først finder ubetalte fakturaer ved årets afslutning, og det kan være fatalt, advarer Trine Brønsgaard.