23948sdkhjf

LAKexperten Dronningborg udvider med Ditec og bilpleje

LAKexperten Dronningborg har overtaget Ditec, bilpleje og autolakeringsafdelingen fra kollegaen Speedcolor, blandt andet for at kunne levere et endnu bedre produkt og opnå større fleksibilitet.
Samtidig med overtagelsen bliver afdelingernes tilhørsforhold til den landsdækkende kæde LAKexperten mere synligt. Indehaver Jimmi Madsen fortæller:

- Fremover vil vi bruge navnene LAKexperten Dronningborg og LAKexperten Kristrup, for at understrege det gode samarbejde og tætte sammenhold med de øvrige værksteder i kæden.

Det nye set-up ændrer ikke på kvalitet og service.

- Vi vil forsat levere samme høje kvalitet og service. Overtagelsen er blandt andet sket for at give et bedre flow og optimere leveringstiden, siger Jimmi Madsen. Han har i forvejen otte ansatte i Dronningborg-afdelingen og får fremover tre mand tilknyttet på værkstedet i Kristrup. Alle vil forsat være en del af teamet.

Ditec og bilpleje

Autolakering er ikke nyt for medarbejderstaben hos LAKexperten Dronningborg, som siden 1998 har haft Jimmi Madsen i spidsen.

- Både Ditec, som er lakkonservering, der forstærker lakkens modstandsdygtighed, og bilpleje er nye områder, som vi glæder os til at kunne tilbyde vores kunder. Med de nye muligheder kan vi fremover tilbyde kunder og samarbejdspartnere et endnu bedre produkt, forklarer Jimmy Madsen.

Overtagelsen fandt sted 1. august, og den første måned er forløbet tilfredsstillende.

- Det er selvfølgeligt noget nyt med to afdelinger, som fysisk er adskilt, men opstarten er forløbet godt og vores kunder har taget godt imod vores udvidelse og de nye muligheder, fortæller Jimmi Madsen.

De tre medarbejdere, som tidligere var tilknyttet Speedcolor, flytter ikke fysisk og vil forsat være at finde på Hjaltesvej 8 i Kristrup, hvor også Speedcolor med Erling Jensen i spidsen forsat har til huse. Speedcolor – som også er medlem af LAKexperten, beskæftiger sig fremover udelukkende med industrilakering.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079