23948sdkhjf

Ingen tegn på forbedringer på karrosseriværksteder

Med Autotaks/Forsi er det lykkedes forsikringsselskaberne at lægge en stor del af arbejdet ud til karrosseriværkstederne uden at kompensere for den ekstra mængde arbejde, værkstederne udfører, mener Finn Bergstrøm Larsen i dette debatindlæg.
Under gennemførelse af karrosserikurser for forskellige bilimportører er der blandt kursisterne blevet stillet en del spørgsmål omkring Autotaks/Forsi. Spørgsmålene er viderebragt til F&P, men vi kan efterfølgende konstatere, at de forhold, karrosseriværkstederne arbejder under, ikke vil bliver bedre i den kommende tid.

Der er udsigt til at de 3,5 procent af arbejdslønnen og 2 procent af reservedelssummen nu også skal forhandles af det enkelte værksted, for os at se, med risiko for at de forskellige selskaber også her vil sætte maksimum-beløb på disse poster uden at forholde sig til de faktiske udgifter. Hvem har repræsenteret karrosseri-branchen i forbindelse med sådanne ændringer?

En branche helt i knæ

En del af de spørgsmål, der blev stillet, blev lukket med henvisning til, at branchen ikke kan finde ud af at samarbejde og bruge Autotaks/Forsi optimalt. Efter at have gennemført karrosserikurser de sidste 15 år med mulighed for at følge udviklingen ser jeg en branche, der er helt i knæ. At der skulle være utilfredshed med Autotaks/Forsi kendte man ikke til hos F&P - at der kommer et enkelt pip ind imellem er helt normalt.

Ifølge F&P fungerer samarbejdet med bilimportørerne også fint. Udtagelser som disse kunne tyde på, at der er for langt mellem parterne til egentlig at forstå, hvad der foregår, når vi taler om samarbejdet mellem forsikringsselskaber og reparatører. Eksempler på at skader flyttes mellem værkstederne, som tilsidesætter forskrifter og manualer, er i dag helt almindeligt.

Det kan konstateres, at F&P kaster ansvaret ud i branchen og henviser til samarbejde.

Der vil ikke blive gjort noget for at forbedre arbejdsforholdene ved brug af Autotaks/Forsi.

F&P henviser til, at en stor del af tiderne i Autotaks/Forsi kommer fra bilproducenternes egne tidsværker, nemlig cirka 60 procent. Men hvad med de sidste 40 procent?

Realistisk reparationsti

Med Autotaks/Forsi er det lykkedes forsikringsselskaberne at lægge en stor del af arbejdet ud til karrosseriværkstederne - reservedele, brugte dele, beregning af skader, fototaksering, lakopgørelser, håndtering af totalskader og så videre - uden at kompensere for den ekstra mængde arbejde, værkstederne udfører.

Der skal derfor opfodres til, at branchen står sammen og ser på eventuelle erstatninger for Autotaks/Forsi, for eksempel det svenske system Cabas fra Mysby, som udløser en langt mere realistisk reparationstid for det arbejde, der skal udføres, ligesom der er forskellige tillæg for taksering og bilens alder med videre.

Der foregår så meget nyt inden for karrosseri, at det er på tide, at branchen tager fat om de forskellige problemstillinger, som bilproducenternes valg af materiale og reparationsmetoder fører med sig. Hvis karrosseriet skal have samme modstandsdygtighed over for skader efter en reparation er det nødvendigt med uddannelse og det rigtige udstyr.

Finn Bergstrøm Larsen,

Body Teknik

Hove Møllevej 8

2765 Smørum
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078